Tag-arkiv: sød kartoffel

ROASTFEEF OMVIKLET MED BACON OG MOS AF SØD KARTOFFEL

Der anvendes: til 4 personer

• 1,5 kg roastbeef
• bacon skåret i skiver (nok til at dække kødet)
• 60 gram ghee (blødt – må ikke have stået i køleskab)
• 3 fed hvidløg, knust
• 1 spsk. dijonsennep
• 1 spsk. fintrevet peberrod
• 2 dl. rødvin
• 4 dl. oksebouillon

Til søde kartofler:

• 900 gram søde kartofler
• 120 gram ghee (smeltet)
• 2 løg, finthakket
• lidt kanel
• 60 gram pecan nødder

Fremgangsmåde:

1: Forvarm ovnen til 200 grader.

2: I en lille skål blandes ghee, hvidløg, sennep og peberrod. Rør rundt indtil blandingen er homogen. Gnid roastbeefen over det hele med smørblandingen.

2: Læg baconskiver ved siden af hinanden så de netop lige overlapper hinanden – læg kødet ovenpå og pak det ind i bacon.

3: Læg roastbeefen i et stegefad og steg den ved 200 grader i ca. 20 minutter.

4: Efter de 20 minutters stegning tilsættes rødvin og bouillon – og samtidig nedsættes ovntemperaturen til ca. 180 grader.

5: Steg i yderlig 70 minutter – afhængig af hvor gennemstegt stegen ønskes. Brug gerne stegetermometer for at få stegen stegt perfekt.

6: Sød kartoffelmos – Skræl kartofler og kog dem indtil de er møre. Mos kartoflerne og tilsæt ghee og rør godt rundt til smørret er godt blandet med de søde kartofler. Tilsæt løg og kanel og rør det hele godt rundt. Rist nødderne og tilsæt dem til mosen.

Note: Der skal bruges mere peberrod – har prøvet opskriften – den var god – men manglede det stærke fra sennep og peberrod.

Sød kartoffelsalat med limedressing

Der anvendes:

  • 500 gram søde kartofler
  • olivenolie
  • salt
  • 0,25 dl limesaft
  • 1 spsk. flydende honning
  • 0,5 – 1 frisk grøn chili
  • 1 rødløg
  • 1 bundt frisk koriander
  • 1 spsk. sesamfrø
  • salt

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen på 200 grader. Skræl de søde kartofler, skær dem i 1 cm tykke skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp kartoffelskiverne med olivenolie, krydr med salt, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter, til de er møre.

2: Rør limesaft og honning sammen med 0,25 dl olivenolie. Hak chilien, skær rødløget i tynde både, og pluk koriander. Vend de varme kartofler med chili, rødløg, koriander, sesamfrø og limedressing. Smag til med salt.

Kartoffelsalat med søde kartofler

Denne kartoffelsalat med søde kartofler er et lækkert alternativ til den klassiske kartoffelsalat med hvide kartofler, hvis man trænger til variation eller ikke tåler alm. kartofler. De søde kartofler får modspil af den lidt skarpe dressing med bl.a. sennep, forårsløg og cornichoner og salaten passer perfekt til grillbordet.

Der anvendes: til 2-3 personer

  • 450 gram søde kartofler
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 3-4 forårsløg eller 0,5 løg
  • 1 lille bundt purløg
  • ca. 6 cornichoner *
  • salt & peber
  • evt. et drys chili

Fremgangsmåde:

1: Skræl de søde kartofler og skær de store i halve. Kog dem i saltet vand i ca. 15 min. til de lige er møre. Læg dem til afkøling.

2: Skær forårsløg i tern. Hak purløg. Skær cornichonerne i små tern. Bland mayonnaise og sennep i en skål. Tilsæt forårsløg, purløg, cornichoner, salt og peber og evt. et drys chiliflager og rør det hele sammen. Smag det til. Det skal være lidt skarpt/stærkt.

3: Skær de afkølede søde kartofler i store tern og vend dem i dressingen. Smag salaten til. Tilsæt evt. mere salt eller peber. De søde kartofler smatter lidt ud, men det gør ikke spor, -smagen er helt i top. Serveres til al slags grillet/stegt kød/fisk mm.

Tips: *Cornichoner kan erstattes af 2-3 syltede agurker eller ca. 2 spsk. kapers.