Tag-arkiv: Æble

VINTERENS BEDSTE RÅKOST

Der anvendes:

  • 3 middelstore gulerødder
  • 1 æble
  • 0,75 dl. finthakket hvidkål
  • saft af en appelsin

Fremgangsmåde:

1: Gulerødderne rives forholdsvis fint, æblet rives lidt grovere. Hvidkålen hakkes fint. Bland det hele sammen og hæld straks appelsinsaften over.

Tip: Denne råkost salat kan tilsættes rosiner og drysses med hakkede nødder. En mindre del af gulerødderne kan erstattes af andre rødder.

WALDORFSALAT

Der anvendes: til ca. 6 personer

  • 3,5 dl creme fraiche 18 % eller creme fraiche 38 %
  • 1 spsk. sukker
  • 0,25 tsk. groft salt
  • 4 stilke bladselleri (ca. 275 gram)
  • 300 gram grønne vindruer
  • 2 æbler, fx granny smith (ca. 300 gram)
  • 50 gram valnøddekerner

Pynt:

  • Bladselleriblade
  • valnøddekerner
  • vindruer

Fremgangsmåde:

1: Smag creme fraiche til med sukker og salt. Rens bladselleristilkene og skær dem på tværs i tynde strimler. Halver vindruerne og fjern kernerne. Skær æblerne i tern. Tag lidt valnøddekerner fra til pynt. Hak resten groft. Bland fyldet i dressingen. Lad salaten stå koldt i mindst 30 minutter. Anret og pynt salaten.

Tip: Dressingen kan fx tilberedes af lige dele creme fraiche 18 % og creme fraiche 38 %. Waldorfsalaten kan serveres til fx vildtretter, kødretter, eller farseret fjerkræ.

Grønkålsalat med peanuts

Der anvendes:

  • 300 gram frisk grønkål (renset og ribbet vægt)
  • 2 store gulerødder
  • 1 syrligt æble
  • 1 stor håndfuld peanuts

Dressing af:

  • 1 tsk. dijonsennep
  • 0,5 tsk. honning
  • saften af en halv citron
  • 1 tsk. fintrevet frisk ingefær
  • 5 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

1: Skyl, slyng og hak grønkålen fint. Skræl gulerødderne og skær dem i julienne. Skær æblet i små tern. Kom grønsagerne i en skål.

2: Dressing: Rør sennep, honning, citronsaft og revet ingefær sammen. Hæld olien langsomt i, mens du rører rundt. Smag dressingen til. Der skal være balance mellem sødme og syrlighed.

3: Hæld dressingen over grønsagerne og vend det godt rundt. Hak peanuts groft og drys dem over lige inden servering.

Lad gerne salaten i god tid, så den kan stå og trække.

Kilde: Camilla Thelin: Grønt og skønt (side 342)