Tag-arkiv: Nakkekam (svinekød)

SVINEGRYDE MED ÆBLECOGNAC FRA NORMANDIET

Saftigt, langtidskogt svinekød i superlækker og fyldig flødesauce med krydderurter, æbler og æblebrændevin. Smager fantastisk sammen med kartoffelmos, dampede grøntsager og sprødt brød.

Der anvendes: til 6 portioner

  • 1 spsk. olivenolie  
  • 175 g røget bacon i tern  
  • 1 spsk. smør  
  • 250 g små skalotteløg, pillede  
  • 1,25 kg svinebov (uden skind), skåret i 3 cm tykke tern  
  • 60 ml calvados (æblebrændevin)  
  • 2 stilke selleri, i tern  
  • 2 sprøde spiseæbler med bid i, skrællede og skåret i tern (granny smith el.lign.)  
  • 2 tsk. grovkornet sennep  
  • 1 tsk. hel sort peber  
  • 1 spsk. frisk salvie (hakket) eller 1 tsk. tørret salvie  
  • 1 spsk. frisk timian (hakket) eller 1 tsk. tørret timian  
  • 1 laurbærblad  
  • 750 ml svine- eller grøntsagsbouillon  
  • 100 ml creme fraiche  
  • 2 spsk. majsmel blandet med 100 ml vand

Til sidst:

  • En smule smør  
  • 8 friske salvieblade

Fremgangsmåde: Forberedelsestid ca. 15 minutter, total tilberedningstid ca. 3 timer.

Ovn (forvarmes): 170 grader / Varmluftsovn: 150 grader

1: Varm olien op i gryden over middel varme. Tilsæt bacon og steg det til det er sprødt. Læg det stegte bacon på en tallerken og lad olien blive tilbage i gryden.

2: Kom smørret i gryden og svits skalotteløgene til de er lysebrune. Tilsæt svinekødet lidt ad gangen og lad hver portion blive let brunet, før du tilsætter mere.

3: Når alt kødet er brunet, tager du gryden af blusset. Hæld calvados i gryden, og flambér – sørg for at træde et skridt tilbage, til flammerne forsvinder.

4: Sæt gryden på blusset igen og tilsæt selleri, hakket æble, sennep, peber, krydderurter og bouillon. Rør godt så du løsner eventuelle karamelliserede stykker fra bunden. Bring forsigtigt retten i kog, læg låg på, og sæt gryden i ovnen i 2 timer.

5: Skum overskydende fedt fra overfladen og smid det væk. Rør creme fraichen i sammen med majsmel og vandblandingen. Sæt gryden med låget tilbage i ovnen i 15-20 minutter indtil saucen er jævnet.

6: Varm smørret på en lille pande og svits salvien forsigtigt til den er sprød. Tag gryden ud af ovnen, rør rundt, og smag til med salt og peber efter behov.

7: Server retten i gryden, pyntet med de sprøde salvieblade. Serveres med kogte kartofter eller kartoffelmos, grønne grøntsager og sprødt brød.

Kokkens noter:

Det at antænde alkoholen hedder ‘at flambere’ – det skal gøres med stor forsigtighed med en lang tændstik eller en lang fyrfadslighter. Hav tændstikkerne eller lighteren klar, før du hælder alkoholen på – ellers absorberes alkoholen i kødet og saucen og vil måske ikke antændes. Tænd altid i kanten af gryden. Hvis du bruger en bouillonterning, får du højst sandsynligt ikke brug for ekstra krydderier.

Kilde: Lecreuset

Gyoskød med tzatziki og græsk salat

Den krydrede nakkefilet, der er stegt mørt i ovnen, at den kan rives med en gaffel, giver et skønt græsk inspireret måltid.

Der anvendes: til 6 personer

  • ca. 1 kg nakkefilet
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret timian
  • 3-4 dl. bouillon

Tzatziki af:

  • 250 gram agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 300 gram græsk yoghurt
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • peber

Græsk salat af:

  • 500 gram agurk
  • 400 gram tomater
  • 100 gram rødløg
  • 100 gram olivenolie
  • 200 gram feta ost
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. oregano

Fremgangsmåde:

1: Gyroskød. Opvarm ovnen til 150 grader.

2: Læg kødet i et ovnfast fad. Bland salt og krydderier sammen i en lille skål, gnub blandingen godt ind i kødet og hæld derefter bouillon i fadet. Steg kødet i ovnen i 3-4 timer, til kødet er så mørt, at det kan trækkes fra hinanden. Kig til det en gang i timen og brug en ske til at stænke bouillon eller stegesaft over.

3: Tag fadet ud af ovnen og riv kødet fra hinanden med to gafler. Bland det med stegesaften., til det er saftigt, men uden at blive for vådt.

4: Tzatziki – Halver agurken på langs og skrab frøkernerne ud med en ske. Riv agurken groft og knug væsken fra i et viskestykke.

5: Hak hvidløgene helt fint. Rør græsk yoghurt med hvidlæg, citron, olivenolie, salt og peber og smag til. Rør den revne agurk i. Lad gerne tzatziken trække i et par timer i køleskabet.

6: Græsk salat – Skær agurk og tomater i tern. Skær rødløget i tynde skiver. Bland grønsagerne i en skål og kom olivenerne i. Dryp med olivenolie og drys med oregano. Smuldr fetaen over salaten.

Server det lækre gyros-kød med græsk salat og tzatziki.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 190

Cochinita Pibil

(Langtidsstegt svinekød med anchiote)

Retten her er en delikatesse med pulled pork fra Yucatan. I Mexico tilberedes retten i bananblade, men du kan roligt benytte en tætsluttende gryde. Det møre velkrydrede kød serveres altid tacostyle i majstortillas med habanerosalsa og syltede rødløg.

Der anvendes: til 6 personer

1 kg afpudset nakkekam eller svinebov

Marinade af:

  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. limesaft
  • 75 gram anchlote pasta
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. salt

Til Majstortillas (ca. 30 styk på 10-12 cm)

  • 300 gram masa harina
  • 0,75 tsk. fint salt
  • ca. 4 dl vand (kog koldt vand op og lad det køle af i 5 minutter)
  • 1,5 spsk. olie – gerne avocadoolie eller mandelolie.

Habanerosalsa af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1,5 spsk. tørret chiliflager
  • 1-2 habanero chili, ristede
  • 50 gram løg, ristede
  • 2 fed hvidløg, ristede
  • 25 gram blommetomater, ristede
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. limesaft
  • 0,75 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1: Skær kødet i ca. 5×5  cm tern. Pisk marinaden sammen, og hæld den over kødet. Lad det marinere 4-12 timer i køleskabet. Kom kød og marinade i en gryde med tætsluttende låg, der kan tåle ovnvarme. Stil gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 4 timer. Tag låget af den sidste times tid, og skru op for varmen til 175 grader. Vend rundt i kødet nogle gange under den sidste times stegning. Kødet skal være så mørt, at det nærmest falder fra hinanden.

2: Træk kødet fra hinanden med et par gafler. Du kan gøre dette direkte ned i gryden, eller tag ternene op af den dannede sauce og læg dem på et skærebræt. Kom det delte kød tilbage i saucen, og varm det hele godt igennem inden servering. I starten virker det som om, der er meget sauce, men det delte kød suger det til sig.

3: TACOSTYLE: Fyld kødet i varmede tortillas, gerne 10-12 cm hjemmebagte majstortillas sammen med habanerosalsa og syltede rødløg.

4: Majstortillas – Kom masa harina og salt i en skål. Tilsæt olie og det varme vand lidt ad gangen. Dejen skal kunne æltes i skålen uden at klistre. Ælt dejen i skålen 3-4 minutter. Du kan også røre dejen i en røremaskine med dejkrog. Lad dejen køre 3-4 minutter. Dæk dejen med plastfilm, og lad den hvile i 20 minutter. Form en kugle på størrelse med en stor valnød. Læg den på et stykke plast i tortillapressen, læg plast over. Pres til en diameter på 10-12 cm. De skal være 1-2 mm tykke. Bag tortillas på en varm støbejerns pande. Der skal være små mørke pletter på før de er færdige.

5: Habanerosalsa – Varm olien op på en pande, kom den tørrede chili i, og svits den ca. 10 sekunder. Hæld den varme olie op i en kop til afkøling. Skær stilken af habaneroerne, og fjern eventuelt kernerne.

Kom alle ingredienser i en blender og mix det jævnt. Smag til med salt.

Kilde: Bente Nissen Lundsgaard – Smagen af moderne Mexico