Tag-arkiv: Broccoli

BROC-KÅLI SUPPE MED BACON

Hvis du leder efter en nem måde at gøre brug af dine grønsager på, er denne suppe svaret.

Der anvendes: til 8 portioner

• 700 gram hakket og dampet broccoli
• 700 gram hakket og dampet blomkål
• 5 dl hønse eller oksebouillon
• 6 fed bagte hvidløg
• salt
• peber
• 4 skiver stegt bacon

Fremgangsmåde:

1: Blend broccoli og blomkål sammen med bouillonen. Tilsæt ovnbagt hvidløg og blend igen. Smag til med salt og peber.

2: Lad suppen simre i 10 minutter under omrøring. Tilsæt mere bouillon, 0,5 dl ad gangen, hvis suppen er for tyk.

Garner med bacon.

Kilde: Stenalderkost af Diane Sanfilippo

CREMET KÅLMOS

Der anvendes: til 4 portioner

  • 1 blomkålshoved
  • 1 helt broccoli
  • 0,5 potte frisk persille
  • 1-2 dl. creme fraiche
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Del blomkål og broccoli i buketter, og kog dem møre i letsaltet vand, ca. 10 – 15  minutter. Hæld vandet fra, og blend kålen med persille og creme fraiche. Smag til med salt og peber.

Kilde: Klara Desser: De bedste LCHF opskrifter

BROCCOLI SALAT

Der anvendes: til 4 personer

  • 1 broccoli
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 pakke stegt bacon (skåret i tern)
  • 2 spsk. pinjekerner eller solsikkefrø

Dressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. balsamico eddike
  • 2 spsk. vand
  • 0,5 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Steg bacon og lad det køle af på fedtsugende papir. Den friske broccoli skæres i meget små stykker og kommes i en skål sammen med finthakket rødløg, pinjekerner og rosiner.

2: Ingredienserne til dressingen blandes, rystes godt og hældes over salaten. Lige inden serveringen drysses med baconstykker.

Wok med and og kål

Rosastegt andebryst i wok med godt med kål. Godt med protein og fiber, der giver maven lidt at arbejde med.

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram andebryst
  • 200 gram rødkål
  • 200 gram broccoli
  • 2 stængler forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 rød chili
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 lille spsk. friskrevet ingefær
  • 20 gram kokosolie til stegning
  • salt
  • peber
  • 2 tsk. sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Snit skindet på andebrysterne i ruder og gnid dem godt med salt og peber.

2: Snit rødkål fint. Skær broccoli i små buketter og snit forårsløg.

3: Brun andebrysterne i lidt kokosolie i en wok eller på en varm pande først i ca. 3-4 minutter på skindsiden og derefter i ca. 1-2 minutter på den anden side. Læg andebrystet i et smurt ovnfast fad, sæt det i ovnen og lad andebrystet stege i ca. 10-12 minutter, til det er rosastegt.

4: Opvarm resten af kokosolien i wokken og svits broccolibuketterne heri. Tilsæt rødkål og forårsløg og lad dem stege med i et par minutter.

5: Hak hvidløget fint. Halver chilien, skrab frøene ud og skær chilien ud i små tern. Rør sojasauce, sesamolie, ingefær, hvidløg og chili sammen i en skål og hæld det ud over grøntsagerne.

Anretning: Fordel grøntsagerne i to skåle. Skær det rosastegte andebryst i skiver og anret skiverne oven på grøntsagerne. Drys til sidst med sesamfrø.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 172

Broccolimos

Der anvendes:

  • 500 gram broccoli
  • 50 gram smør
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær broccolien i buketter og kog den i letsaltet vand i 8-10 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra i en si. Mos broccoli og smør sammen til en god mos med en gaffel og smag til med salt og peber.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 130

Salat med kylling og broccomole

Broccomole er en hybrid mellem broccolimos og guacamole. Genialt genbrug af dine rester, som her er serveret i en grøn bowl med kylling

Der anvendes: til 1 person

  • 120 gram tilberedt kylling
  • 50 gram salat, fx romainesalat
  • 100 gram agurk
  • 2 stilke bladselleri
  • frisk koriander til drys
  • eventuelt små skiver blomkål
  • 1 spsk. aioli

Broccomole

  • 160 gram broccolimos
  • 50 gram avocado
  • saften af 1 lime
  • 1 tsk. spidskommen
  • lidt salt

Broccolimos af:

  • 500 gram broccoli
  • 50 gram smør
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingen i skiver.

2: Rengør salaten og anret den i bunden af en salatskål. Skær agurk og bladselleri i skover og anret dem oven på salaten

3: Broccomole – Lad derefter broccomolen ved at mose den kolde broccolimos med avokado, limesaft, spidskommen og salt

4: Anret broccomolen i salatskålen sammen med kyllingeskiverne. Drys med frisk koriander og blomkålskiver. Kom en eller flere små klatter aioli på til sidst.

5: Broccilimos – kær broccolien i buketter og kog den i letsaltet vand i 8-10 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra i en si. Mos broccoli og smør sammen til en god mos med en gaffel og smag til med salt og peber.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 108 / 130

Citronbagt laks med broccolimos

Helt enkel ret med ganske få ingredienser men som virkelig udgør et skønt og sundt hverdagsmåltid alligevel.

Der anvendes: Til 2 personer

CITRONBAGTLAKS

  • 300 gram laks
  • 4 skiver citron
  • salt
  • peber

BROCCOLIMOS

  • 500 gram broccoli
  • 20 gram smør
  • 0,5 dl piskefløde
  • salt
  • peber

VALGFRIT

  • ærtespirer til drys

Fremgangsmåde:

CITRONBAGT LAKS

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Læg laksefileterne i et smurt ovnfast fad, drys dem med salt og peber og fordel to tynde skiver citron på hver.

2: Steg laksen i ovnen i ca. 20 minutter, eller til laksen er gennemstegt.

BROCCOLIMOS

1: Skær broccoli i buketter og kog dem i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter eller til de er helt møre.

2: Hæld vandet fra og mos eller blend broccoli med smør og fløde. Smag til med salt og peber.

3: Server de citronbagte laksefileter med broccolimosen.

Drys med ærtespirer over inden servering eller hvis du har en anden grøn urt i køkkenet.

Broccoli vafler med avocado

De fleste forbinder nok vafler med dessert, men hvis du lader hovedingrediensen i vaflerne være broccoli, så har du både en sund og mættende vaffel, der passer perfekt til både morgenmad eller som forret, hvis man eksempelvis serverer den med laks eller rejer.

Der anvendes:

  • 1 broccoli
  • 5 æg
  • 1 spsk. Kokosfibermel
  • 1 spsk. Chiafrø
  • 1 knivspids salt

Desuden anvendes:

  • 2 avocadoer
  • 50 gram rucola salat
  • Knuste chiliflager
  • Chiakarse eller almindelig karse

Fremgangsmåde:

1: Skyl broccolien grundigt, og skær den i buketter og skær stokken i mindre stykker. Kom broccolien (inkl. Stokken) i en foodprocessor, og blend det hele fint.

2: Rør æg og de øvrige ingredienser til ”dejen” sammen med broccolien, lg lad dejen hvile 10 minutter.

3: Varm vaffeljernet op, og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagte.

4: Skyl og slyng rucolaen. Halver avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Top vaflerne med rucola og avocado og drys med chiliflager og chiakarse.

Server eventuelt med rejer eller laks.

Tip: Chiakarsen er lavet af chiafrø efter samme fremgangsmåde som almindelig karse.

Broccoli klatter

Der anvendes:

  • 1 broccoli hoved
  • 1 stort løg
  • 4 æg
  • 2 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • mandelmel (kan udelades)
  • kokosolie (til stegning)

Fremgangsmåde:

1: Skær den tykke stængel af broccolien. på et groft rivejern rives broccoli ned i en skål (eller nemmer brug en foodprocessor). Hak løget fint og hæld det ned i skålen til broccolien.

2: Tilsæt æg, presset hvidløg, salt, peber og mandelmel efter behov. Rør godt rundt skålen så det hele er blandet godt.

3: Smelt en stor klat kokosolie på en slip let pande, og sæt klatter af broccoli massen med en spiseske. De skal steges 2-5 minutter på hver side.