Kategoriarkiv: Hovedret med svinekød

MOMSES HIMMELSKE KARRYKOTELETTER I FAD

Der anvendes: Til ca. 4 personer

  • 6 – 8 store koteletter
  • 1 dåse ananas
  • 1 glas champignons
  • 2,5 dl liter piskefløde
  • 1 bouillonterning
  • karry, salt, peber og maizena til jævning

Fremgangsmåde:

1: Vend koteletterne i en blanding af karry, salt og peber. Steg dem så på panden og læg dem i et fad, som placeres i en 150 grader varm oven.

2: Hæld saften fra ananas og championens og gem den. Steg ananas til de er let gyldne på panden og læg en på hver kotelet. Rist champignons på panden og kom en skefuld på hver kotelet.

3: Kom en klat smør på panden og brand en skefuld karry af. Så koges panden af med saften, herefter tilsættes fløden og saucen jævnes om nødvendigt. Serveres i egen skål.

4: Tilbehør: Ris, chutney og evt. ærter.

Tip: Det kan ikke siges nok!! – Det er saften fra ananas og champignons, der kombineret med fløden, giver denne ret et himmelsk tilsnit.

SVINEGRYDE MED ÆBLECOGNAC FRA NORMANDIET

Saftigt, langtidskogt svinekød i superlækker og fyldig flødesauce med krydderurter, æbler og æblebrændevin. Smager fantastisk sammen med kartoffelmos, dampede grøntsager og sprødt brød.

Der anvendes: til 6 portioner

  • 1 spsk. olivenolie  
  • 175 g røget bacon i tern  
  • 1 spsk. smør  
  • 250 g små skalotteløg, pillede  
  • 1,25 kg svinebov (uden skind), skåret i 3 cm tykke tern  
  • 60 ml calvados (æblebrændevin)  
  • 2 stilke selleri, i tern  
  • 2 sprøde spiseæbler med bid i, skrællede og skåret i tern (granny smith el.lign.)  
  • 2 tsk. grovkornet sennep  
  • 1 tsk. hel sort peber  
  • 1 spsk. frisk salvie (hakket) eller 1 tsk. tørret salvie  
  • 1 spsk. frisk timian (hakket) eller 1 tsk. tørret timian  
  • 1 laurbærblad  
  • 750 ml svine- eller grøntsagsbouillon  
  • 100 ml creme fraiche  
  • 2 spsk. majsmel blandet med 100 ml vand

Til sidst:

  • En smule smør  
  • 8 friske salvieblade

Fremgangsmåde: Forberedelsestid ca. 15 minutter, total tilberedningstid ca. 3 timer.

Ovn (forvarmes): 170 grader / Varmluftsovn: 150 grader

1: Varm olien op i gryden over middel varme. Tilsæt bacon og steg det til det er sprødt. Læg det stegte bacon på en tallerken og lad olien blive tilbage i gryden.

2: Kom smørret i gryden og svits skalotteløgene til de er lysebrune. Tilsæt svinekødet lidt ad gangen og lad hver portion blive let brunet, før du tilsætter mere.

3: Når alt kødet er brunet, tager du gryden af blusset. Hæld calvados i gryden, og flambér – sørg for at træde et skridt tilbage, til flammerne forsvinder.

4: Sæt gryden på blusset igen og tilsæt selleri, hakket æble, sennep, peber, krydderurter og bouillon. Rør godt så du løsner eventuelle karamelliserede stykker fra bunden. Bring forsigtigt retten i kog, læg låg på, og sæt gryden i ovnen i 2 timer.

5: Skum overskydende fedt fra overfladen og smid det væk. Rør creme fraichen i sammen med majsmel og vandblandingen. Sæt gryden med låget tilbage i ovnen i 15-20 minutter indtil saucen er jævnet.

6: Varm smørret på en lille pande og svits salvien forsigtigt til den er sprød. Tag gryden ud af ovnen, rør rundt, og smag til med salt og peber efter behov.

7: Server retten i gryden, pyntet med de sprøde salvieblade. Serveres med kogte kartofter eller kartoffelmos, grønne grøntsager og sprødt brød.

Kokkens noter:

Det at antænde alkoholen hedder ‘at flambere’ – det skal gøres med stor forsigtighed med en lang tændstik eller en lang fyrfadslighter. Hav tændstikkerne eller lighteren klar, før du hælder alkoholen på – ellers absorberes alkoholen i kødet og saucen og vil måske ikke antændes. Tænd altid i kanten af gryden. Hvis du bruger en bouillonterning, får du højst sandsynligt ikke brug for ekstra krydderier.

Kilde: Lecreuset

KARBONADER

Der anvendes

  • 400 gram hakket grisekød (ca. 6% fedt)
  • 1 Æg
  • 2 spsk. vand
  • 50 gram rasp (ca. 1 dl)
  • 0,75 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 40 gram smør

Sovs med ærter og gulerødder

  • 2,5 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl mælk
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • 20 gram smør
  • ca. 375 gram gulerødder i små tern
  • 300 gram frosne ekstrafine ærter
  • 1 dl finthakket kruspersille
  • Groft salt

Fremgangsmåde:

1: Form kødet til 4 karbonader. Pisk æg og vand sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend karbonaderne i æg og derefter i rasp.

2: Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande. Steg karbonaderne ved jævn varme i ca. 5 min. Skru op for varmen og lad resten af smørret blive gyldent. Vend karbonaderne og steg dem ved jævn varme i ca. 5 min.

Sovs med ærter og gulerødder

1: Rør mel og lidt af mælken sammen i en tykbundet gryde. Rør resten af mælken i sammen med bouillonen. Kom smør i og bring saucen i kog under omrøring. Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min.

2: Tilsæt gulerødder og kog under omrøring – ca. 2 min. hvis du vil have gulerødder med bid, 3-4 min. hvis du vil have dem helt møre.

Tilsæt ærter, persille og salt, bring atter saucen i kog og smag til.

Ved serveringen

Server de varme karbonader sammen med ærter og gulerødder, kartofler og familiens yndlingssennep.

FLÆSKESTEG MED SPRØD SVÆR

Tid i alt 3 timer
Arbejdstid 30 min.
Holdbarhed 3 dage
Antal 4 pers.

Der anvendes:

• 1 kg svinekam
• 2 spsk. flagesalt
• sort peber, friskkværnet
• 8 laurbærblade, (kan undlades)
• 4 stængler frisk timian, kviste (kan undlades)
• 2 dl vand

Fremgangsmåde

Trin 1
Svinekammen er ofte forskåret i sværen fra slagteren – men den skal gerne tjekkes efter med en skarp kniv.
Der skal skæres igennem sværen, igennem fedtet og lige akkurat ned til der hvor kødet starter eller lige før. Man må endelig ikke skære ned i kødet, for så vil kødsaften gøre sværen blød under stegning og det er sværere (men ikke umuligt) at få en sprød svær.

Trin 2
Stød gerne salten helt fint i en morter og bland den med friskkværnet peber, gnid derefter grundigt ud i sværen og ned mellem hver en rille i sværen. Det gør en stor forskel i forhold til at få den perfekte svær, at der er gnedet godt med salt ned mellem rillerne i flæskestegen.

Trin 3
Sæt flæskestegen på en rist, lagt over en bradepande – eller et ovnfast fad med tilhørende rist. Kom laurbærblade og timian under flæskestegen på risten. Risten bruges til at hæve flæskestegen lidt over fadet, så den ikke kommer direkte i kontakt med væden.
Sørg for at sværen ligger nogenlunde i lige højde – læg evt. en skrællet kartoffel under den ene ende af stegen, for at sørge for at den ligger helt lige. Det sikrer en jævnt stegt sprød svær.
Kom vand i bunden af bradepanden. Det skal ikke røre flæskestegen, men være under risten.

Trin 4
Sæt flæskestegen i en kold ovn! Tænd på 125 grader varmluft og steg i 2 timer.
Skrue op til 200 grader og steg videre i 30 minutter.
Skrue til sidst temperaturen op til 225 grader og steg videre til sværen er sprød. Det tager cirka 15-20 minutter, og hvis det tager længere tid end det, så kan der sluttes af med en smule grill til sidst.

Grill plejer ikke at være nødvendigt, men det kan hjælpe på at få en sprød svær til sidst, hvis der enten er trængt kødsaft op i sværen (hvis ridserne har været for dybe) eller hvis der ikke er gnedet nok salt mellem sværene.

Trin 5
Lad flæskestegen hvile på et skærebræt i 15 minutter inden den skæres ud.

Tip til opskriften
Temperaturer og stegetermometer: Hvis du har det bedst med stegetermometer eller skal lave en væsentligt mindre eller større flæskesteg, så stik et stegetermometer ind i siden af stegen, så spidsen sidder på det tykkeste sted i midten af stegen.

Temperaturen i stegen skal være 52-55 grader, når ovnen skrues op til 225 grader.

Derefter skal sværen gerne være sprød, når temperaturen på stegetermometeret er 65 grader. Hvis sværen ikke er sprød, når stegen er 65 grader, så sæt ovnen på grill indtil sværen er sprød.

Tag stegen ud af ovnen, når temperaturen er 68 grader og lad den hvile uden at være overdækket i 10 minutter inden den skæres ud.

Kernetemperaturen i en flæskesteg skal være 70 grader og temperaturen stiger under hviletiden på køkkenbordet.

Laurbærblade og timian giver en skøn smag til flæskestegen, men kan sagtens undlades. Jeg placerer dem under flæskestegen på risten.

Uanset opskrift, så skal man holde godt øje med sin flæskesteg og tilpasse tider efter egen ovn. Ovne er meget forskellige og er du i tvivl, så brug et stegetermometer!

Kilde: Valdemarsro

GRILLET SVINEMØRBRAD MED TZATZIKI OG TOMATSALAT

Grillet svinemørbrad med tzatziki og tomatsalat er indbegrebet af sommermad. Og hey, man kan grille i alt slags vejr jo!

Der anvendes: til 4 personer

• 600 gram svinemørbrad beregn ca. 150 gram kød pr. person
• salt
• friskkværnet peber
• evt. grillkrydderi du kommer langt med et drys tørret oregano, timian eller lignende.

Tzatziki

• 200 gram græsk yoghurt 10%
• 200 gram agurker squash kan også bruges
• 1 fed hvidløg
• 0.4 spsk. olivenolie
• 0.2 spsk. citronsaft smag til
• 0.6 tsk. salt

Tomatsalat med chili og persille

• 5-600 gram tomater skåret i tern
• 1 rød chili udstenet og skåret i små tern
• 150 gram agurk skåret i små tern
• 20 gram rødløg hakket
• 2 spsk. frisk persille friskhakket
• 2-3 spsk. olivenolie
• salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Afpuds svinemørbraden og drys den med salt og peber og evt. krydderi.

2: Grill den på alle sider på en forvarmet grill, til den er lige under 70 grader. Tag den af og lad den hvile, til centertemperaturen kommer op på 70.

3: Bland ingredienserne til tomatsalaten i en skål.

Tzatziki

1: Halver agurker på langs og fjern den våde midte med en teske. Riv agurkerne groft på rivejernet og hæld dem over i en si.

2: Du kan vælge at drysse salt over agurkerne og lade dem dryppe af, men jeg har sjældent tålmodighed til det. I stedet knuger jeg væsken ud, så godt jeg kan i sien, og hælder herefter agurkerne over i noget køkkenrulle eller et tyndt viskestykke, og så knuger jeg det meste væske ud af her.

3: Hæld de revede agurker i en stor skål og rør den græske yoghurt ud i.

4: Tilsæt resten af ingredienserne, dvs. presset hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt og rør godt sammen. Sæt tzatzikien i køleskabet til næste dag.

5: Først næste dag inden servering smager du den til. Nu har hvidløg fået lov at arbejde sig igennem yoghurten, og du har sikkert kun brug for at justere lidt med salt og evt. citron.

Server med tzatziki og diverse. Hos os blev ‘diverse’ lige lidt avokado og peberfrugt’.

Kilde: Madbanditten

KARBONADER MED GRØNKÅLSSALAT

Karbonader kender du sikkert fra din barndom. I hvert fald hvis du er på min alder. Disse kan vi næsten kalde Keto karbonader, for de er lidt anderledes end dem, du kender. Her er nemlig hverken rasp eller hvedemel i, som der er i den traditionelle slags. I stedet har vi tilføjet flæskesvær og så er der en frisk grønkålssalat som tilbehør.

Der anvendes:

• 500 gram hakket svinekød
• 2 æg
• 100 gram flæskesvær de poppede fx Kims
• salt
• friskkværnet peber
• smør til stegning

Grønkålssalat

• 400 gram grønkål
• 100 gram æble
• 30 gram valnødder
• 4 spsk. olivenolie
• 2 tsk. dijonsennep
• 1 spsk. eddike
• sødning kan udelades
• salt
• friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Form kødet til bøffer.

2: Knus flæskesværene til rasp og bland det med salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken.

3: Rør et æg sammen i en dyb tallerken.

4: Vend bøfferne i æg og derefter i ”rasp” sørg for at de er godt dækkede.

5: Steg bøfferne i smør i ca. 10 minutter til de er gennemstegte.

Grønkålssalat

1: Fjern de hårde stængler fra grønkålen og bræk den i mindre stykker.

2: Masser kålen med en smule olie til den bliver blødere i strukturen.

3: Rist valnødderne i et par minutter på en tør pande til de begynder at få lidt farve.

4: Skær æblet i tern eller skiver.

5: Rør olie, sennep, eddike, salt, peber og evt. lidt sødning sammen til en dressing og smag til.

Server bøfferne med salaten og dryp lidt dressing over.

Kilde: Madbanditten

Vinbondens mørbradret

Der anvendes: til 6 personer

  • 2 svinemørbrad
  • 250 gram perleløg
  • smør til stegning
  • 250 gram champignoner
  • 500 gram grønne druer
  • 2 dl tør hvidvin
  • 3 dl piskefløde
  • hakket persille
  • evt. lidt bouillon

Fremgangsmåde:

1: Fjern de groveste sener fra kødet, og skær det i skiver. Brun kødet på panden i margarine nogle få minutter på hver side. Tag kødet op efterhånden og læg det i et ildfast fad. Drys med lidt salt.

2: Rist de hele løg i smør til de er lidt gyldne overalt. Fordel løgene over kødet, skær champignoner igennem en gang og svits dem i smør på panden, herefter hældes de i fadet.

3: Panden koges af med lidt vand og bouillon, tilsæt hvidvin, kog det ned til det halve tilsæt piskefløde og kog det til en passende tykkelse. Jævn det eventuelt med lidt maizena.

4: Fjern kernerne fra druerne og kom dem i saucen. Smag til og hæld det i fadet, som sættes i ovnen ved 200 grader til det er gennemvarmt.

Drysses med hakket persille, og serveres med blomkålsris.

Kilde: Jonna Rasmussen

Vikingegryde

Madbandittens mest populære gryderet, som vækker begejstring hele vejen rundt om bordet.

Der anvendes: Til 4 personer

VIKINGEGRYDE

  • 400 gram svin eller kalkun i strimler
  • 100 gram bacon i tern
  • 200 gram champignon
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. karry
  • 1 spsk. sød paprika
  • 2 store spsk. koncentreret tomatpuré
  • 2 dl piskefløde
  • evt. 1 dl bouillon
  • 100 gram cremefraiche 38%
  • smør til stegning
  • salt
  • peber

TILBEHØR

  • 500 gram hvidkål, finthakket

Fremgangsmåde:

1: Hak eller snit løg og hvidløg fint. Rengør champignon og skær dem i skiver eller kvarte. Du kan også hakke dem fint, hvis du har svampeskeptikere med til bords.

2: Opvarm smør i en gryde og steg de hakkede løg, hvidløg og champignon sammen med karry og paprika. Lad det stege i ca. 5 minutter.

3: Brun kødstrimler og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter. Tilsæt tomatpuré og fløde, rør rundt og lad det simre i måske 10 minutter. Tilsæt lidt bouillon,

hvis du synes, det koger for meget ind.

4: Når du er ved at være klar, rører du cremefraiche ud i sovsen og smager til med salt og peber.

TILBEHØR

Hak eller snit hvidkål fint. Vil du have varmt tilbehør, kan du overhælde dem med kogende vand og hurtigt dræne vandet fra.

Gyoskød med tzatziki og græsk salat

Den krydrede nakkefilet, der er stegt mørt i ovnen, at den kan rives med en gaffel, giver et skønt græsk inspireret måltid.

Der anvendes: til 6 personer

  • ca. 1 kg nakkefilet
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret timian
  • 3-4 dl. bouillon

Tzatziki af:

  • 250 gram agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 300 gram græsk yoghurt
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • peber

Græsk salat af:

  • 500 gram agurk
  • 400 gram tomater
  • 100 gram rødløg
  • 100 gram olivenolie
  • 200 gram feta ost
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. oregano

Fremgangsmåde:

1: Gyroskød. Opvarm ovnen til 150 grader.

2: Læg kødet i et ovnfast fad. Bland salt og krydderier sammen i en lille skål, gnub blandingen godt ind i kødet og hæld derefter bouillon i fadet. Steg kødet i ovnen i 3-4 timer, til kødet er så mørt, at det kan trækkes fra hinanden. Kig til det en gang i timen og brug en ske til at stænke bouillon eller stegesaft over.

3: Tag fadet ud af ovnen og riv kødet fra hinanden med to gafler. Bland det med stegesaften., til det er saftigt, men uden at blive for vådt.

4: Tzatziki – Halver agurken på langs og skrab frøkernerne ud med en ske. Riv agurken groft og knug væsken fra i et viskestykke.

5: Hak hvidløgene helt fint. Rør græsk yoghurt med hvidlæg, citron, olivenolie, salt og peber og smag til. Rør den revne agurk i. Lad gerne tzatziken trække i et par timer i køleskabet.

6: Græsk salat – Skær agurk og tomater i tern. Skær rødløget i tynde skiver. Bland grønsagerne i en skål og kom olivenerne i. Dryp med olivenolie og drys med oregano. Smuldr fetaen over salaten.

Server det lækre gyros-kød med græsk salat og tzatziki.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 190

Cochinita Pibil

(Langtidsstegt svinekød med anchiote)

Retten her er en delikatesse med pulled pork fra Yucatan. I Mexico tilberedes retten i bananblade, men du kan roligt benytte en tætsluttende gryde. Det møre velkrydrede kød serveres altid tacostyle i majstortillas med habanerosalsa og syltede rødløg.

Der anvendes: til 6 personer

1 kg afpudset nakkekam eller svinebov

Marinade af:

  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. limesaft
  • 75 gram anchlote pasta
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. salt

Til Majstortillas (ca. 30 styk på 10-12 cm)

  • 300 gram masa harina
  • 0,75 tsk. fint salt
  • ca. 4 dl vand (kog koldt vand op og lad det køle af i 5 minutter)
  • 1,5 spsk. olie – gerne avocadoolie eller mandelolie.

Habanerosalsa af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1,5 spsk. tørret chiliflager
  • 1-2 habanero chili, ristede
  • 50 gram løg, ristede
  • 2 fed hvidløg, ristede
  • 25 gram blommetomater, ristede
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. limesaft
  • 0,75 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1: Skær kødet i ca. 5×5  cm tern. Pisk marinaden sammen, og hæld den over kødet. Lad det marinere 4-12 timer i køleskabet. Kom kød og marinade i en gryde med tætsluttende låg, der kan tåle ovnvarme. Stil gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 4 timer. Tag låget af den sidste times tid, og skru op for varmen til 175 grader. Vend rundt i kødet nogle gange under den sidste times stegning. Kødet skal være så mørt, at det nærmest falder fra hinanden.

2: Træk kødet fra hinanden med et par gafler. Du kan gøre dette direkte ned i gryden, eller tag ternene op af den dannede sauce og læg dem på et skærebræt. Kom det delte kød tilbage i saucen, og varm det hele godt igennem inden servering. I starten virker det som om, der er meget sauce, men det delte kød suger det til sig.

3: TACOSTYLE: Fyld kødet i varmede tortillas, gerne 10-12 cm hjemmebagte majstortillas sammen med habanerosalsa og syltede rødløg.

4: Majstortillas – Kom masa harina og salt i en skål. Tilsæt olie og det varme vand lidt ad gangen. Dejen skal kunne æltes i skålen uden at klistre. Ælt dejen i skålen 3-4 minutter. Du kan også røre dejen i en røremaskine med dejkrog. Lad dejen køre 3-4 minutter. Dæk dejen med plastfilm, og lad den hvile i 20 minutter. Form en kugle på størrelse med en stor valnød. Læg den på et stykke plast i tortillapressen, læg plast over. Pres til en diameter på 10-12 cm. De skal være 1-2 mm tykke. Bag tortillas på en varm støbejerns pande. Der skal være små mørke pletter på før de er færdige.

5: Habanerosalsa – Varm olien op på en pande, kom den tørrede chili i, og svits den ca. 10 sekunder. Hæld den varme olie op i en kop til afkøling. Skær stilken af habaneroerne, og fjern eventuelt kernerne.

Kom alle ingredienser i en blender og mix det jævnt. Smag til med salt.

Kilde: Bente Nissen Lundsgaard – Smagen af moderne Mexico