Tag-arkiv: Svinekød-hakket

KARBONADER

Der anvendes

  • 400 gram hakket grisekød (ca. 6% fedt)
  • 1 Æg
  • 2 spsk. vand
  • 50 gram rasp (ca. 1 dl)
  • 0,75 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 40 gram smør

Sovs med ærter og gulerødder

  • 2,5 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl mælk
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • 20 gram smør
  • ca. 375 gram gulerødder i små tern
  • 300 gram frosne ekstrafine ærter
  • 1 dl finthakket kruspersille
  • Groft salt

Fremgangsmåde:

1: Form kødet til 4 karbonader. Pisk æg og vand sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend karbonaderne i æg og derefter i rasp.

2: Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande. Steg karbonaderne ved jævn varme i ca. 5 min. Skru op for varmen og lad resten af smørret blive gyldent. Vend karbonaderne og steg dem ved jævn varme i ca. 5 min.

Sovs med ærter og gulerødder

1: Rør mel og lidt af mælken sammen i en tykbundet gryde. Rør resten af mælken i sammen med bouillonen. Kom smør i og bring saucen i kog under omrøring. Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min.

2: Tilsæt gulerødder og kog under omrøring – ca. 2 min. hvis du vil have gulerødder med bid, 3-4 min. hvis du vil have dem helt møre.

Tilsæt ærter, persille og salt, bring atter saucen i kog og smag til.

Ved serveringen

Server de varme karbonader sammen med ærter og gulerødder, kartofler og familiens yndlingssennep.

KARBONADER MED GRØNKÅLSSALAT

Karbonader kender du sikkert fra din barndom. I hvert fald hvis du er på min alder. Disse kan vi næsten kalde Keto karbonader, for de er lidt anderledes end dem, du kender. Her er nemlig hverken rasp eller hvedemel i, som der er i den traditionelle slags. I stedet har vi tilføjet flæskesvær og så er der en frisk grønkålssalat som tilbehør.

Der anvendes:

• 500 gram hakket svinekød
• 2 æg
• 100 gram flæskesvær de poppede fx Kims
• salt
• friskkværnet peber
• smør til stegning

Grønkålssalat

• 400 gram grønkål
• 100 gram æble
• 30 gram valnødder
• 4 spsk. olivenolie
• 2 tsk. dijonsennep
• 1 spsk. eddike
• sødning kan udelades
• salt
• friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Form kødet til bøffer.

2: Knus flæskesværene til rasp og bland det med salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken.

3: Rør et æg sammen i en dyb tallerken.

4: Vend bøfferne i æg og derefter i ”rasp” sørg for at de er godt dækkede.

5: Steg bøfferne i smør i ca. 10 minutter til de er gennemstegte.

Grønkålssalat

1: Fjern de hårde stængler fra grønkålen og bræk den i mindre stykker.

2: Masser kålen med en smule olie til den bliver blødere i strukturen.

3: Rist valnødderne i et par minutter på en tør pande til de begynder at få lidt farve.

4: Skær æblet i tern eller skiver.

5: Rør olie, sennep, eddike, salt, peber og evt. lidt sødning sammen til en dressing og smag til.

Server bøfferne med salaten og dryp lidt dressing over.

Kilde: Madbanditten

Boller i karry med grøntsagsris

Der anvendes: til 4 personer

KØDBOLLER AF

  • 500 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 lille løg, finthakket
  • evt. 2 tsk. loppefrøskaller eller Pofiber
  • salt
  • peber
  • grøntsagsbouillon til kogning

KARRYSOVS

  • 1 løg, finthakket
  • 50 gram æble, skrællet og fintrevet
  • 1 god spsk. karrypulver
  • 3-4 dl kogefond
  • 3 dl piskefløde
  • 50 gram flødeost naturel
  • godt med salt
  • 10 gram smør til stegning

TILBEHØR

  • 600 gram blomkål revet til ‘ris’ (eller blandet halvt blomkål, halvt broccoli)

Fremgangsmåde:

KØDBOLLER

1: Rør ingredienserne til farsen sammen og form kødbollerne i den ønskede størrelse.

2: Opvarm bouillon til kogepunktet i en suppegryde og kog kødbollerne heri i ca. 7-8 minutter. Fisk kødbollerne op med en hulsi og sæt dem

til side.

KARRYSOVS

1: Opvarm smør i bunden af en sauterpande eller gryde og sauter løg, æble og karrypulver heri. Hæld kogefond, fløde og salt i og kog op. Skru ned og lad simre, så sovsen tykner.

2: Rør flødeosten ud i, så sovsen bliver endnu mere cremet. Smag til med salt.

3: Når sovsen har den rette smag, hælder du kødbollerne herover og lader dem varme godt igennem.

Overhæld grøntsagsrisene med kogende vand og dræn straks vandet fra. Server grøntsagsrisene til boller i karry.