De fleste forbinder nok vafler med dessert, men hvis du lader hovedingrediensen i vaflerne være broccoli, så har du både en sund og mættende vaffel, der passer perfekt til både morgenmad eller som forret, hvis man eksempelvis serverer den med laks eller rejer.
Der anvendes:
- 1 broccoli
- 5 æg
- 1 spsk. Kokosfibermel
- 1 spsk. Chiafrø
- 1 knivspids salt
Desuden anvendes:
- 2 avocadoer
- 50 gram rucola salat
- Knuste chiliflager
- Chiakarse eller almindelig karse
Fremgangsmåde:
1: Skyl broccolien grundigt, og skær den i buketter og skær stokken i mindre stykker. Kom broccolien (inkl. Stokken) i en foodprocessor, og blend det hele fint.
2: Rør æg og de øvrige ingredienser til ”dejen” sammen med broccolien, lg lad dejen hvile 10 minutter.
3: Varm vaffeljernet op, og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagte.
4: Skyl og slyng rucolaen. Halver avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Top vaflerne med rucola og avocado og drys med chiliflager og chiakarse.
Server eventuelt med rejer eller laks.
Tip: Chiakarsen er lavet af chiafrø efter samme fremgangsmåde som almindelig karse.