Torsk i blomkålsgratin

Denne blomkålsgratin er en perfekt erstatning for flødekartofler. Bare med meget færre kulhydrater. Dejligt tilbehør til den magre fisk.

Der anvendes: til 2 personer

  • 250 gram torsk
  • salt
  • peber

BLOMKÅLSGRATIN

  • 400 gram blomkål
  • 1 dl. piskefløde
  • 1 dl. vand
  • 2 spsk. flødeost naturel (eller pikant for et frækt twist)
  • 0,25 tsk. røget paprika
  • evt. et drys muskatnød
  • 2 æg delt i blommer og hvider
  • 70 gram revet ost, fx cheddar
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Læg torskefileterne i et smurt ovnfast fad. Drys med salt og peber.

2: Del blomkålen i mindre buketter og kog den i ca. 5 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra men gem 1 dl.

3: Varm fløde og vand op i en lille gryde og rør flødeost og krydderier i og lad sovsen simre til den tykner lidt.Tag gryden af varmen og lad sovsen køle lidt af.

4: Pisk æggehviderne helt stive i en skål. Rør én æggeblomme ad gangen i sovsen og rør godt efter hver blomme.  Vend halvdelen af de piskede hvider i sovsen med en dejskraber og fold forsigtigt resten af

hviderne i. Vend blomkålen i sovsen.

5: Hæld blomkålsblandingen i et smurt ovnfast fad og drys med ost på toppen.

6: Sæt fadet i ovnen sammen med fadet med torsken og bag begge dele i ca. 15 minutter.

7: Tag ud, lad afkøle og server.

Kilde: Madbanditten “Vinter madplan”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *