Grillet citronkylling med grøntsager

Hurtig, let og frisk aftensmad med kylling og grøntsager med masser af citronsmag

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram kyllingebryst
  • 10 gram smør til stegning

Marinade med citron og krydderier af:

  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. olivenolie
  • 0,5 dl kyllingebouillon
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. løgpulver
  • 0,5 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. spidskommen
  • salt
  • peber

Stegte grøntsager af:

  • 300 gram squash
  • 200 gram asparges
  • salt
  • peber
  • 2 spsk. friskhakket persille til drys
  • 15 gram mandler til drys

Fremgangsmåde:

1: Marinade med citron og krydderier – Bland citronsaft, olie og bouillon sammen med alle krydderierne.

2: Kom marinaden i en skål eller boks med låg sammen med kyllingen og lad den trække i køleskabet mindst 30 minutter. Tag kyllingen op af marinaden, og gem marinaden.

3: Opvarm smør på panden og steg kyllingen ved middel varme, til den er gennemstegt. Læg kyllingen til side et øjeblik.

4: Stegte grøntsager – Skær squash i skiver eller tern. Knæk enderne af aspargesene og skær dem i mundrette bidder.

5: Kom squash og asparges på panden sammen med resten af marinaden og steg i ca 4 minutter, til squashen er blevet en anelse mør. Vend grøntsagerne rundt på panden undervejs.

Servering – Server de stegte grøntsager til kyllingen og pres eventuelt lidt ekstra citronsaft over ved serveringen. Drys godt med friskhakket persille og hakkede mandler.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 154

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *