Harissakylling med blomkålscouscous

Kylling i chilimarinade serveret med en frisk let krydret blomkålscouscous. Et dejligt let måltid med fuld fart på smagen.

Der anvendes: til 2 personer

  • 2 spsk. harissa (kan erstattes med Salbal Oelek)
  • 70 gram græsk yoghurt
  • 0,5 tsk. salt
  • 260 gram kyllingefileter
  • 100 gram kokosolie til stegning
  • peber

Blomkålscouscous af:

  • 300 gram blomkål
  • 60 gram cherrytomater
  • 2 forårsløg
  • 30 gram rucola
  • 3-4 spsk. friskhakket persille
  • 20 gram ristede mandelflager

Couscousdressing af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • saft af en citron
  • en smule røget paprika
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Bland harissa, yoghurt, salt og peber sammen og kom det i en boks med låg sammen med kyllingen. Lad den marinere i køleskabet i et par timer, gerne længere, eventuelt natten over, hvis du er så forudseende. Steg kyllingen på en pande eller grill i ca. 10-12 minutter, til den er gennemstegt.

2: Blomkålscouscous – Hak blomkålen til ris i en foodprocessor og hæld den i en skål. Halver tomaterne, snit forårsløg fint og hak rucola og persille. Bland det hele sammen i en skål.

3: Couscousdressing – Kom olivenolie i en skål sammen med citronsaft og krydderier. rør dressingen sammen og vend den derefter godt rundt i blomkålscouscoussen. Drys til sidst med ristede mandelflager og friskhakket persille inden serveringen.

Server kyllingen med blomkålscouscoussalaten.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 163

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *