Tag-arkiv: Alle opskrifter

Alle opskrifter

RØDKÅLSALAT

Der anvendes:

  • 200 gram rødkål
  • 50 gram rødløg
  • 1 tsk. flydende honning (akacie)
  • 2 spsk. cidereddike
  • 2 spsk. vindruekerneolie
  • 0,75 dl. solsikkekerner
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Rødkål og løg snittes fint. Honning, eddike, olien, salt og peber røres sammen.

2: Rødkål, løg og solsikker blandes godt. Marinaden hældes over og der røres godt rundt i salaten, så al marinaden bliver godt fordelt.

En virkelig lækker salat.

BROCCOLI SALAT

Der anvendes: til 4 personer

  • 1 broccoli
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 pakke stegt bacon (skåret i tern)
  • 2 spsk. pinjekerner eller solsikkefrø

Dressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. balsamico eddike
  • 2 spsk. vand
  • 0,5 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Steg bacon og lad det køle af på fedtsugende papir. Den friske broccoli skæres i meget små stykker og kommes i en skål sammen med finthakket rødløg, pinjekerner og rosiner.

2: Ingredienserne til dressingen blandes, rystes godt og hældes over salaten. Lige inden serveringen drysses med baconstykker.

AVOCADOSALSA

Der anvendes: til 4 personer

  • 3 modne avocadoer
  • 3 store modne tomater
  • 1 mango
  • 1 stort salatløg
  • 1 grøn chili
  • 2 fed hvidløg
  • saft af 1 limefrugt
  • 6 dråber tabasco
  • 1 håndfuld korianderblade
  • salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Avocadosalsa: Halver avocadoerne, fjern stenen og skær kødet i mindre tern. Skær tomaterne i små terne og knug dem fri for væske. Skræl mangoen, fjern stenen og skær kødet i små tern. Hak salatløget fint. Flæk chilien på langs, fjern frøene med en kniv og hak chilikødet meget fint. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

PARISERBØF

Der anvendes: til 4 personer

  • 4 store skiver sandwichbrød
  • 300 – 400 gram hakket oksekød (god kvalitet)
  • smør

Serveres fx. med:

  • rå hakkede løg
  • revet peberrod
  • hakkede syltede rødbeder
  • kapers
  • hakkede syltede agurker
  • 1 rå æggeblomme pr. portion.

Fremgangsmåde:

1: Rist brødet på panden i smør. Steg bøfferne på en pande – de må ikke være for gennemstegte, men skal være rosa.

2: Anret på portionstallerkener. Læg en bøf oven på en skive franskbrød, og server derpå med alt det forskellige tilbehør, alt efter hvad man kan lide.

3: Variation: Brødet smøres med smør, herover kommen enten lidt sennep eller tomatketchup. Derefter smøres det hakkede kød ret fast på brødet. Krydres med salt og peber og sættes derefter midt i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter. Server med alt tilbehøret.

DJAKARTASALAT

Der anvendes:

  • 1,5 dl ris (kogte)
  • ca. 200 – 300 gram kogt kyllingekød, skåret i små tern
  • 2 peberfrugter, skåret i små stykker eller tern
  • 2 bananer

Rør en dressing af:

  • 2 dl yoghurt
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. tomatketchup
  • 1 spsk. karry
  • 0,75 tsk. ingefær
  • salt, peber og cayennepeber

Fremgangsmåde:

1: Kom kød, ris og peberfrugter i dressingen. Skær 2 bananer i skiver og kom dem i til sidst. Salaten skal trække ca. 1 time inden serveringen.

MORGENMADSPANDEKAGER BAGT MED KÆRNEMÆLK

Det var de hollandske indvandrere, der bragte pandekager til Amerika, og senere begyndte de tyske immigranter i Pennsylvania at servere pandekager som morgenmad.

Der anvendes: Til 4 personer

  • 3 æg, blommer og hvider hver for sig
  • 4 dl. kærnemælk
  • 1 teskefuld natron
  • 3,5 dl. sigtet hvedemel
  • 1 teskefuld sukker
  • 1 teskefuld bagepulver
  • 0,5 teskefuld salt
  • 3 teskefulde blødgjort smør
  • Lidt vegetabilsk olie
  • Ægte Vermont sirup

Fremgangsmåde:

1: I en stor skål piskes de tre æggeblommer sammen med et piskeris. Tilsæt under piskning kærnemælk og natron og sigt dernæst mel, sukker, bagepulver og salt ned i æggemassen. Når dette er omhyggeligt blandet, piskes smørret i, og til slut vendes de stiftpiskede hvider i.

2: Lad dejen hvile et kvarter, mens en stegepande opvarmes. Når panden er så varm, at en vanddråbe danser på den, tilsættes en smule smør eller vegetabilsk olie. Hæld nu så meget dej ud på panden pr. kage, at hver pandekage får størrelse som en CD.

3: Det er vigtigt at pandekagerne ikke rører hinanden, og derfor skal dejen være lidt tyk. Man skal kunne hælde den, uden at den løber fra en. Hvid dejen forekommer for tyk, tilsættes lidt vand, hvis den er for tynd, tilsættes lidt mel.

4: Når pandekagerne begynder at boble på midten og hæve lidt, skal de vendes. Husk at vende dem, inden boblerne brister, derved forbliver de lette. Når de er gyldenbrune på begge sider, serveres de med koldt smør og masser af sirup.

HUEVOS MOTULENOS

Der anvendes: til 4 personer

  • 8 majs tortillas
  • 0,25 kop madolie
  • 2 tsk. smør
  • 1 kop kogt skinke, skåret i små tern
  • 2 kopper sort bønnemos
  • 1 kop frosne ærter
  • 8 store æg
  • 0,5 kop cheddar ost

Yucatan style salsa af:

  • 4 habanero chili, skåret i små tern
  • Saften af 4 citroner / limefrugter
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 8 tsk. olivenolie
  • lidt salt

Fremgangsmåde:

1: Start med at lave salsaen – ved bare at blande alle ingredienserne i en skål. Tænd ovnen og sæt temperaturen til 200 grader.

2: Tag en mellemstor stegepande, tilsæt olien (ca. 0,25 – 0,5 kop) Når olien er varm steges tortillias en ad gangen til de er sprøde i kanten. Det kræver kun nogle få sekunder på hver side.

Læg de stegte tortillas, en for en på en stor bageplade – og placer den i ovnen for at holde dem varme.

3: Smelt smørret i en pande, og svits nu skinken til den er varm og har taget lidt farve. Rør ofte. Tag skinken af panden og læg det i en skål.

På den samme pande varmes bønnemosen ved middel varme – rør ofte i bønnemosen.

4: På en ny pande, steges æggene nu (spejlæg som vendes – og steges på begge sider)

5: Anretning. Tag bagepladen med tortillas ud af ovnen og sæt varmen til høj (250 – 350 grader). På hver tortillas lægges et lag af den sorte bønnemos, derefter et stegt æg. Så tilsættes lidt salsa samt en tilsvarende mængde skinke og ærter, og til sidst en tilsvarende mængde ost.

Sæt bagepladen tilbage i ovnen indtil osten begynder at smelte – det tager ca. 5 minutter.

Serveres varme – Hver servering indeholder 2 tortillas.

Huevos Motulenos kommer fra byen Motul i Mexico – i staten Yucatan.

TOM COLLINS

TOM COLLINS

Der anvendes:

  • 6 dele gin
  • 4 dele frisk citronsaft
  • 3 spsk. flormelis
  • Mineralvand
  • Cocktailbær
  • Appelsinskiver

Fremgangsmåde:

1: Alle ingredienserne undtagen frugt og mineralvand blandes i et afkølet collinsglas med isterninger. Fyldes op med mineralvand og omrøres forsigtigt. Garneres med frugt.

TEQUILA SUNRISE

Der anvendes:

  • 1 del tequila
  • 3 dele appelsin juice
  • Lidt Grenadine

Fremgangsmåde:

1: Kold appelsin juice og tequila hældes i et glas og røres godt rundt. Til sidst hældes lidt Grenadine i. Man kan vælge at lade Grenadinen ligge i bunden hvilket giver en pæn effekt, eller man kan røre rundt når den er hældt i hvilket giver en bedre og mere ens smag.

MARGARITA

Der anvendes:

  • 6 dele silver eller gold tequila
  • 2 dele triple sec (eller en likør – contreu)
  • 4 dele frisk limesaft
  • Groft salt
  • Limeskiver

Fremgangsmåde:

1: Cocktailglassets gnides med lime og dyppes i groft salt. De øvrige ingredienser rystes med knust is i en shaker.

Hældes gennem en barsi og serveres i det afkølede glas.