Dagsarkiv: marts 1, 2021

Wok med and og kål

Rosastegt andebryst i wok med godt med kål. Godt med protein og fiber, der giver maven lidt at arbejde med.

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram andebryst
  • 200 gram rødkål
  • 200 gram broccoli
  • 2 stængler forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 rød chili
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 lille spsk. friskrevet ingefær
  • 20 gram kokosolie til stegning
  • salt
  • peber
  • 2 tsk. sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Snit skindet på andebrysterne i ruder og gnid dem godt med salt og peber.

2: Snit rødkål fint. Skær broccoli i små buketter og snit forårsløg.

3: Brun andebrysterne i lidt kokosolie i en wok eller på en varm pande først i ca. 3-4 minutter på skindsiden og derefter i ca. 1-2 minutter på den anden side. Læg andebrystet i et smurt ovnfast fad, sæt det i ovnen og lad andebrystet stege i ca. 10-12 minutter, til det er rosastegt.

4: Opvarm resten af kokosolien i wokken og svits broccolibuketterne heri. Tilsæt rødkål og forårsløg og lad dem stege med i et par minutter.

5: Hak hvidløget fint. Halver chilien, skrab frøene ud og skær chilien ud i små tern. Rør sojasauce, sesamolie, ingefær, hvidløg og chili sammen i en skål og hæld det ud over grøntsagerne.

Anretning: Fordel grøntsagerne i to skåle. Skær det rosastegte andebryst i skiver og anret skiverne oven på grøntsagerne. Drys til sidst med sesamfrø.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 172

Harissakylling med blomkålscouscous

Kylling i chilimarinade serveret med en frisk let krydret blomkålscouscous. Et dejligt let måltid med fuld fart på smagen.

Der anvendes: til 2 personer

  • 2 spsk. harissa (kan erstattes med Salbal Oelek)
  • 70 gram græsk yoghurt
  • 0,5 tsk. salt
  • 260 gram kyllingefileter
  • 100 gram kokosolie til stegning
  • peber

Blomkålscouscous af:

  • 300 gram blomkål
  • 60 gram cherrytomater
  • 2 forårsløg
  • 30 gram rucola
  • 3-4 spsk. friskhakket persille
  • 20 gram ristede mandelflager

Couscousdressing af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • saft af en citron
  • en smule røget paprika
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Bland harissa, yoghurt, salt og peber sammen og kom det i en boks med låg sammen med kyllingen. Lad den marinere i køleskabet i et par timer, gerne længere, eventuelt natten over, hvis du er så forudseende. Steg kyllingen på en pande eller grill i ca. 10-12 minutter, til den er gennemstegt.

2: Blomkålscouscous – Hak blomkålen til ris i en foodprocessor og hæld den i en skål. Halver tomaterne, snit forårsløg fint og hak rucola og persille. Bland det hele sammen i en skål.

3: Couscousdressing – Kom olivenolie i en skål sammen med citronsaft og krydderier. rør dressingen sammen og vend den derefter godt rundt i blomkålscouscoussen. Drys til sidst med ristede mandelflager og friskhakket persille inden serveringen.

Server kyllingen med blomkålscouscoussalaten.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 163

Butterchicken med blomkålsris

Denne indiske kylling i smørsauce varmer ethvert KETO-hjerte. Lækker cremet sauce, mør kylling og friske blomkålsris

Der anvendes: til 4 personer

  • 600 gram kyllingebryst

Garam Masala-Marinade

  • 100 græsk yoghurt 10 %
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. salt

Buttersauce af:

  • 40 gram løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 5 gram frisk ingefær
  • 2 spsk. garam masala
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 3 dl. grøntsagsbouillin
  • 250 gram hakkede tomater
  • 40 gram koncentreret tomatpure
  • 70 gram smør til stegning
  • salt
  • peber

Tilbehør:

  • 500 gram blomkålsris
  • koriander (eller persille)

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingekødet i tern og sæt det til side.

2: Garam Masala-marinade – Bland græsk yoghurt, garam masala, citronsaft, gurkemeje og salt sammen. Kom marinaden i en skål eller boks med låg og vend kyllingekødet rundt i marinaden. Lad det marinere i ca. 2-3 timer eller gerne natten over.

3: Buttersauce – Hak løg og hvidløg fint. Halver chilien, fjern frøene og hak chilien fint. Riv ingefæren.

4: Opvarm lidt af smørret i en gryde og svits løg og hvidløg heri i et par minutter, til løgene er klare. Tilsæt chili og ingefær, garam masala og spidskommen og lad det svitse i et par minutter mere.

5: Hæld fløde, bouillon, hakkede tomater og tomatpure på og lad det koge op. Tilsæt kyllingen og marinaden og lad saucen simre i ca. 20 minutter. Rør resten af smørret ud i saucen og smag til med salt og peber.

6: Tilbehør – Del blomkålen i små buketter og hak dem til blomkålsris i en blender. Overhæld derefter blomkålsrisene kort med kogende vand og dræn dem straks i en si.

Anretning – Anret butterchicken i en skål sammen med blomkålsrisen. Drys med den valgte krydderurt samt eventuelt lidt ristede, hakkede mandler.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 160

Rød karry med kylling og blomkålsris

En favorit fra thai-køkkenet. Find en af de ægte thailandske røde karrypastaer for mest autentisk smag.

Der anvendes: til 4 personer

  • 600 gram kyllingebryst
  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml.)
  • 1 dl. vand
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. limesaft
  • 200 gram champignon
  • 1 rød peberfrugt
  • 30 gram kokosolie til stegning
  • salt
  • peber
  • Thai-basilikum til drys
  • 500 gram blomkål, til blomkålsris

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingekødet i små tern. Opvarm kokosolie i en sauterpande og svits karrypastaen kort heri. Tilsæt kyllingestykkerne og svits dem med. Hæld kokosmælken, vand, sojasaucen og limesaft på panden og lad retten simre i ca. 10-15 minutter ved lav varme.

2: Rengør champignon og skær dem i kvarte. Halver peberfrugten, fjern frøene og skær peberfrugt3en i tern eller tynde stænger. Tilsæt champignon og peberfrugt til karryen og lad dem simre med de sidste 3-4 minutter, til champignonerne er møre. Smag karrysaucen til med salt eller soja og limesaft.

3: Blomkålsris – Hak eller riv blomkålen till blomkålsris i en foodprocessor. Svits dem på panden sammen med olivenolie, hvidløgspulver, salt og lidt chilipulver.

Anretning: Server med blomkålsris og drys godt med thai-basilikum inden servering.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 164

Jalapeno popper kylling

De syltede jalapeno-peber, der gemmer sig under osten, giver denne ret masser af smag og bid. Og så er den lavet på et øjeblik. Prøv den!

Der anvendes: til 2 personer

  • 260 gram kyllingefilet
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 70 gram flødeost – naturel
  • 30 gram syltede jalapenos
  • 80 gram cheddar ost
  • salt
  • peber

Tilbehør af:

  • 300 gram broccoli
  • 2 små spsk. olivenolie
  • saften af en lime

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 200 grader. Læg kyllingen i et ovnfast fad. Drys med krydderierne. Fordel flødeosten ovenpå. Fordel jalapenos ovenpå flødeosten. Drys til sidst med osten.

2: Sæt fadet i ovnen og bag ca. 30 minutter, til kyllingen er gennemstegt, og osten er gylden.

3: Tilbehør – Del broccolien i buketter og kom dem i letsaltet vand i ca. 4-5 minutter, til de er møre og hæld vandet fra. Rør olivenolie med limesaft og salt, dryp over og server.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 159