Månedsarkiv: februar 2021

Mexi-fad med kylling

Mexicansk mad er så taknemmelig på KETO. Her får du hverdagskylling i en stærk, cremet tacosauce gratineret med masser af revet cheddar.

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram kyllingebryst
  • 40 gram løg
  • 100 gram grøn peberfrugt
  • 2 spsk. syltede jalapenos
  • 70 gram cremefraiche 38 %
  • 200 gram tacosauce
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. chi8liflader
  • 0,5 tsk. havsalt
  • 70 gram revet cheddar ost
  • 10 gram smør til stegning

Til drys:

  • Friskhakket koriander
  • fintsnittet chili
  • limebåde

Salat af:

  • 150 gram romainesalat
  • 60 gram cherrytomater

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 200 grader. Skær kyllingen ud i mundrette bidder og fordel dem i et smurt ovnfast fad. Sæt fadet i den varme ovn og forsteg kyllingen i ca. 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen.

2: Hak løget fint. Skær peberfrugten i små tern. Smelt smørret på en pande og steg løg og peberfrugt i et par minutter, kom dem derefter i fadet til kyllingen og bland det godt sammen.

3: Hak de syltede jalapenos. Kom cremefraichen i en skål sammen med alle krydderierne, de hakkede jalapenos og tacosaucen og rør det godt sammen. Fordel skålens indhold over fadet med kylling og grøntsager. Drys osten henover.

4: Sæt fadet i ovnen og bad i ca. 15-20 minutter, til osten er gylden på toppen. Drys til sidst med friskhakket koriander.

5: Salat – Snit salaten og halver tomaterne. Server salaten til.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 154

Grillet citronkylling med grøntsager

Hurtig, let og frisk aftensmad med kylling og grøntsager med masser af citronsmag

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram kyllingebryst
  • 10 gram smør til stegning

Marinade med citron og krydderier af:

  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. olivenolie
  • 0,5 dl kyllingebouillon
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. løgpulver
  • 0,5 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. spidskommen
  • salt
  • peber

Stegte grøntsager af:

  • 300 gram squash
  • 200 gram asparges
  • salt
  • peber
  • 2 spsk. friskhakket persille til drys
  • 15 gram mandler til drys

Fremgangsmåde:

1: Marinade med citron og krydderier – Bland citronsaft, olie og bouillon sammen med alle krydderierne.

2: Kom marinaden i en skål eller boks med låg sammen med kyllingen og lad den trække i køleskabet mindst 30 minutter. Tag kyllingen op af marinaden, og gem marinaden.

3: Opvarm smør på panden og steg kyllingen ved middel varme, til den er gennemstegt. Læg kyllingen til side et øjeblik.

4: Stegte grøntsager – Skær squash i skiver eller tern. Knæk enderne af aspargesene og skær dem i mundrette bidder.

5: Kom squash og asparges på panden sammen med resten af marinaden og steg i ca 4 minutter, til squashen er blevet en anelse mør. Vend grøntsagerne rundt på panden undervejs.

Servering – Server de stegte grøntsager til kyllingen og pres eventuelt lidt ekstra citronsaft over ved serveringen. Drys godt med friskhakket persille og hakkede mandler.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 154

Laksebøffer med salsa og guacamole

Hjemmelavede laksebøffer serveret med salsa og guacamole. Det bliver svært at finde nogen der vil være utilfredse med denne servering.

Der anvendes: til 2 personer

  • 260 gram laksefileter
  • 0,5 tsk. stødt koriander
  • 0,5 tsk spidskommen
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 æg
  • 10 gram kokosolie til stegning
  • 1-2 tsk. salt
  • peber

Guacamole af:

  • 20 gram rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 30 gram tomat
  • 1 moden avokado
  • lidt friskhakket koriander
  • 1 tsk. spidskommen
  • eventuelt lidt tabasco
  • 1 spsk. limesaft

Tomatsalsa af:

  • 150 gram modne tomater
  • 30 gram finthakket rødløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 tsk. salt
  • frisk koriander

Fremgangsmåde:

1: Skær laksefileterne i grove tern og kom den i en foodprocessor sammen me3d koriander, spidskommen, sennep, mayonnaise, æg, salt og peber. Kør til du har en ensartet fiskefars. *Form farsen til to bøffer, varm kokosolien op på en pande og steg laksebøfferne i ca. 4 minutter på hver side.

2: Guacamole – Hak løg og hvidløg fint. Skær tomaten i tern. Halver avokadoen og fjern stenen. Skrab avokadokødet ud af skallen med en ske og kom det i en skål. Mos avokadokødet med en gaffel og bland det godt sammen med løg, hvidløg, tomat, friskhakket koriander og krydderier. Smag guacamolen til med limesaft.

3: Tomatsalsa – Lav salaten ved at hakke tomaterne meget fint og bland dem med finthakket løg, hvidløg, salt, limesaft og frisk koriander. Lad eventuelt salsaen trække et par timer.

Anretning – Anret bøfferne på tallerkener eller et fad. Læg guacamole og derefter salsa ovenpå bøffen. Drys til sidst med lidt frisk koriander over. Server eventuelt med blomkålsris til.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 135

Kålsalat med gyros-kød

En rest af gyros-kødet bliver her til en dejlig frisk og knasende kålsalat, der kan spises til frokost – eller aftensmad på restedage.

Der anvendes: til 1 person

  • 120 gram hvidkål
  • 50 gram grønkål
  • 130 gram gyros-kød
  • 10 gram solsikkekerner til drys
  • 1 dusk brøndkarse

Limedressing af:

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. frisk limesaft
  • salt
  • peber

Gyros-kød af:

  • ca. 1 kg nakkefilet
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret timian
  • 3-4 dl. bouillon

Fremgangsmåde:

1: Snit hvidkålen fint. Fjern stænglerne fra grønkålen, hak bladene groft og kom dem i en skål.

2: Limedressing – Rør en dressing af olivenolie, limesaft, salt og peber og hæld den over grønkålen. Brug hænderne til at massere grønkålsbladene bløde. Bland derefter den fintsnittede hvidkål med grønkålen.

3: Varm eventuelt gyros-kødet på panden eller i ovnen.

4: Rist solsikkekernerne på en varm tør pande, til de begynder at dufte.

Anret kålsalaten med gyros-kødet ovenpå og drys til sidst med solsikkekerner og brøndkarse

Fremgangsmåde – Gyroskød

1: Opvarm ovnen til 150 grader.

2: Læg kødet i et ovnfast fad. Bland salt og krydderier sammen i en lille skål, gnub blandingen godt ind i kødet og hæld derefter bouillon i fadet. Steg kødet i ovnen i 3-4 timer, til kødet er så mørt, at det kan trækkes fra hinanden. Kig til det en gang i timen og brug en ske til at stænke bouillon eller stegesaft over.

3: Tag fadet ud af ovnen og riv kødet fra hinanden med to gafler. Bland det med stegesaften., til det er saftigt, men uden at blive for vådt.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 120 / 190

Salatbåde med kylling og bacon

Når du vænner dig til at lave aftensmad i større portioner, end nu skal bruge er frokosten med denne lækre kyllingesalat lavet på ganske kort tid.

Der anvendes: til 1 person

  • 130 gram tilberedt kylling
  • 2 skiver bacon
  • 50 gram avokado
  • 30 gram rødløg
  • 50 gram hjertesalat

Cremet sennepsdressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. cremefraiche 38 %
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær den tilberedte kylling i mundrette bidder.

2: Steg baconen sprød på en tør pande og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skær den sprøde bacon ud i mindre stykker.

3: Cremet sennepsdressing – Kom mayonnaise, cremefraiche og sennep i en skål og rør det godt sammen. Smag til med salt og peber. Vend kyllingen i sennepsdressingen.

4: Skær avokadoen i skiver eller tern. Skær rødløget i tynde skiver.

Anret hjertesalaten på et fad og fordel den rørte kyllingesalat ovenpå. Pynt til sidst med avokadoskiver, hakket bacon og rødløg

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger

COBB salat

Hvis du har rejst i USA, kender du Cobb salat. Den lækre salat med kylling, bacon og blå ost. Den blå ost kan selvfølgelig byttes til en hvilken som helst ost, du kan lide.

Der anvendes: til 1 person

  • 100 gram stegt kylling
  • 3 skiver bacon
  • 1 æg
  • 50 gram romainesalat
  • 100 gram cherrytomater
  • 50 gram avokado
  • 20 gram blåskimmelost eller feta
  • 1 spsk. purløg

Olie-Eddikedressing af

  • 0,5 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 lille fed hvidløg
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær den tilberedte kylling i mundrette stykker. Steg baconen sprød på en varm tør pande og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.

2: Kog vand op i en kasserolle, kom forsigtigt ægget i og kog det i ca. 7-9 minutter, til det er smilende eller hårdkogt og lad det køle af. Skær ægget i kvarte eller i tern.

3: Snit salaten. Halver tomaterne. Skær avokadoen i tern. Smuldr osten. Hak purløget fint

4: Olie-Eddikedressing – Kom sennep i en lille skål sammen med eddike og rør det godt sammen. Pisk olivenolien i, pres hvidløget og rør det i dressingen. Krydr med salt og peber

Anret elle ingredienserne på en tallerken og dryp dressingen over til sidst.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 111

Squashspaghetti med pesto og kylling

Dr anvendes: til 1 person

  • 150 gram squash
  • 10 gram pinjekerner
  • 130 gram kyllingebryst
  • 2 spsk. pesto
  • 10 gram smør til stegning
  • salt
  • peber
  • basilikumblade til drys

Fremgangsmåde:

1: Skær squashen i tynde strimler med et juliennejern eller et mandolinjern.

2: Rist pinjekernerne på en varm tør pande

3: Opvarm smørret på en pande og steg kyllingen ved middel varme i ca. 5 minutter på ver side, til den er gennemstegt. Drys med salt og peber.

4: Kom squashspaghettien i en skål sammen med pestoen. Vend det hele godt rundt.

5: Anret “spaghettien” på en tallerken med den stegte kylling og drys til sidst med ristede pinjekerner og frisk basilikum

Kilde: Jane Faerber – KETO op 4 uger – side 111

Broccolimos

Der anvendes:

  • 500 gram broccoli
  • 50 gram smør
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær broccolien i buketter og kog den i letsaltet vand i 8-10 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra i en si. Mos broccoli og smør sammen til en god mos med en gaffel og smag til med salt og peber.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 130

Salat med kylling og broccomole

Broccomole er en hybrid mellem broccolimos og guacamole. Genialt genbrug af dine rester, som her er serveret i en grøn bowl med kylling

Der anvendes: til 1 person

  • 120 gram tilberedt kylling
  • 50 gram salat, fx romainesalat
  • 100 gram agurk
  • 2 stilke bladselleri
  • frisk koriander til drys
  • eventuelt små skiver blomkål
  • 1 spsk. aioli

Broccomole

  • 160 gram broccolimos
  • 50 gram avocado
  • saften af 1 lime
  • 1 tsk. spidskommen
  • lidt salt

Broccolimos af:

  • 500 gram broccoli
  • 50 gram smør
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingen i skiver.

2: Rengør salaten og anret den i bunden af en salatskål. Skær agurk og bladselleri i skover og anret dem oven på salaten

3: Broccomole – Lad derefter broccomolen ved at mose den kolde broccolimos med avokado, limesaft, spidskommen og salt

4: Anret broccomolen i salatskålen sammen med kyllingeskiverne. Drys med frisk koriander og blomkålskiver. Kom en eller flere små klatter aioli på til sidst.

5: Broccilimos – kær broccolien i buketter og kog den i letsaltet vand i 8-10 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra i en si. Mos broccoli og smør sammen til en god mos med en gaffel og smag til med salt og peber.

Kilde: Jane Faerber – KETP op 4 uger – side 108 / 130

Blomkålsbearnaise

Der anvendes:

  • 100 gram blomkål
  • 2 tsk. bearnaiseessens
  • 1 æggeblomme
  • 50 gram smør
  • 1 spsk. friskhakket estragon
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Kog blomkålen mørt i en lille gryde i ca. 7 minutter. Hæld vandet fra og blent blomkålsbuketterne med en stavblender sammen med bearnaiseessens. Tilsæt æggeblommen og blend igen.

2: Smelt smør i en kasserolle og hæld det i blenderglasset sammen med blomkålen. Blend det godt sammen. Rør hakket estragon i og smag til med salt og peber

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 194