Dagsarkiv: oktober 18, 2023

MOMSES HIMMELSKE KARRYKOTELETTER I FAD

Der anvendes: Til ca. 4 personer

  • 6 – 8 store koteletter
  • 1 dåse ananas
  • 1 glas champignons
  • 2,5 dl liter piskefløde
  • 1 bouillonterning
  • karry, salt, peber og maizena til jævning

Fremgangsmåde:

1: Vend koteletterne i en blanding af karry, salt og peber. Steg dem så på panden og læg dem i et fad, som placeres i en 150 grader varm oven.

2: Hæld saften fra ananas og championens og gem den. Steg ananas til de er let gyldne på panden og læg en på hver kotelet. Rist champignons på panden og kom en skefuld på hver kotelet.

3: Kom en klat smør på panden og brand en skefuld karry af. Så koges panden af med saften, herefter tilsættes fløden og saucen jævnes om nødvendigt. Serveres i egen skål.

4: Tilbehør: Ris, chutney og evt. ærter.

Tip: Det kan ikke siges nok!! – Det er saften fra ananas og champignons, der kombineret med fløden, giver denne ret et himmelsk tilsnit.

PANDEKAGER MED KØDFYLD

Der anvendes: Til 4 personer

  • 1 dl. finthakket løg
  • 400 gram hakket oksekød
  • 200 gram finthakket hvidkål
  • 250 gram champignon
  • 200 gram bønnespirer
  • 2 – 4 spsk. soja
  • 1 tsk. paprika
  • 200 gram reven ost

Pandekage dej af:

  • 200 gram mel
  • 3 dl. mælk
  • 1 dl. vand (ca.)
  • 4 æg
  • 0,5 tsk. salt

Fremgangsmåde (pandekager):

1: Pisk alle ingredienserne sammen til en ikke for tyk, klumpfri dej. Lad dejen hvile mindst en halv time i køleskabet. Pandekagerne bages nu og stilles derefter til afkøling.

Fremgangsmåde (kødfyldet): 1: Svits finthakket løg i olie/smør, indtil de er klare og let gyldne.

2: Tilsæt det hakket kød, og rør rundt til kødet har skilt sig. Herefter tilsættes finthakket hvidkål, skiveskåret champignon, paprika og soja. Lad retten stå og “snurre” lidt. Tilsæt evt. vand hvis fyldet virker for tørt. Smag til med salt. Lad fyldet afkøle lidt, herefter vendes bønnespirerne i.

3: Fordel fyldet på pandekagerne. Fold siderne på pandekagerne lidt ind, og fold pandekagerne sammen.

4: Læg pandekagerne på sammenføjningen på et velsmurt ildfast fad. Drys ost (og evt. lidt smørklatter) over retten, som herefter bages i ovnen i ca. 10-15 minutter ved 225 grader.

5: Serveringsforslag: Serveres i fadet med coleslaw.

STROGANOFF MED KYLLING

Denne opskrift på stroganoff med kylling er jo en variant af den populære Boeuf Stroganoff men hvor kødet er byttet til kylling. Det giver en lidt lettere ret, som også er hurtigere at lave, fordi kødet ikke skal simres mørt på samme måde som i den originale ret. Og så giver det bare en superlækker gryderet med kylling, som man kan bruge både i hverdagen og i weekenden.

Der anvendes:

  • 500 g kyllingebryst
  • 2 fed hvidløg finthakket
  • 1 løg finthakket
  • 2 tsk sød paprika
  • 0.25 tsk røget paprika
  • 2 tsk dijonsennep
  • 300 gram svampe fx champignon
  • 1 dl hønsefond
  • 1 dl fløde
  • 2 dl cremefraiche 18%
  • salt og friskkværnet peber
  • smør til stegning
  • evt. sødning
  • frisk persille til drys

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingen i strimler. Skær svampene i kvarte.

2: Smelt smørret i en gryde og sauter løg og hvidløg, til de er klare i farven. De skal ikke tage farve. Tilsæt kyllingen og lad den brune af. Tilsæt krydderier og lad det svitse med et øjeblik. Tilsæt svampene og lad dem falde en anelse sammen.

Hæld fond og fløde på og lad det koge op.

Lad retten simre i ca. 5-10 minutter.

Smag til med sennep og krydderier og juster evt. med en anelse sødning.

Rør cremefraiche i og lad det simre med i 2 minutter.

Server med hakket persille og fx dampet broccoli eller squashspaghetti.

SVINEGRYDE MED ÆBLECOGNAC FRA NORMANDIET

Saftigt, langtidskogt svinekød i superlækker og fyldig flødesauce med krydderurter, æbler og æblebrændevin. Smager fantastisk sammen med kartoffelmos, dampede grøntsager og sprødt brød.

Der anvendes: til 6 portioner

  • 1 spsk. olivenolie  
  • 175 g røget bacon i tern  
  • 1 spsk. smør  
  • 250 g små skalotteløg, pillede  
  • 1,25 kg svinebov (uden skind), skåret i 3 cm tykke tern  
  • 60 ml calvados (æblebrændevin)  
  • 2 stilke selleri, i tern  
  • 2 sprøde spiseæbler med bid i, skrællede og skåret i tern (granny smith el.lign.)  
  • 2 tsk. grovkornet sennep  
  • 1 tsk. hel sort peber  
  • 1 spsk. frisk salvie (hakket) eller 1 tsk. tørret salvie  
  • 1 spsk. frisk timian (hakket) eller 1 tsk. tørret timian  
  • 1 laurbærblad  
  • 750 ml svine- eller grøntsagsbouillon  
  • 100 ml creme fraiche  
  • 2 spsk. majsmel blandet med 100 ml vand

Til sidst:

  • En smule smør  
  • 8 friske salvieblade

Fremgangsmåde: Forberedelsestid ca. 15 minutter, total tilberedningstid ca. 3 timer.

Ovn (forvarmes): 170 grader / Varmluftsovn: 150 grader

1: Varm olien op i gryden over middel varme. Tilsæt bacon og steg det til det er sprødt. Læg det stegte bacon på en tallerken og lad olien blive tilbage i gryden.

2: Kom smørret i gryden og svits skalotteløgene til de er lysebrune. Tilsæt svinekødet lidt ad gangen og lad hver portion blive let brunet, før du tilsætter mere.

3: Når alt kødet er brunet, tager du gryden af blusset. Hæld calvados i gryden, og flambér – sørg for at træde et skridt tilbage, til flammerne forsvinder.

4: Sæt gryden på blusset igen og tilsæt selleri, hakket æble, sennep, peber, krydderurter og bouillon. Rør godt så du løsner eventuelle karamelliserede stykker fra bunden. Bring forsigtigt retten i kog, læg låg på, og sæt gryden i ovnen i 2 timer.

5: Skum overskydende fedt fra overfladen og smid det væk. Rør creme fraichen i sammen med majsmel og vandblandingen. Sæt gryden med låget tilbage i ovnen i 15-20 minutter indtil saucen er jævnet.

6: Varm smørret på en lille pande og svits salvien forsigtigt til den er sprød. Tag gryden ud af ovnen, rør rundt, og smag til med salt og peber efter behov.

7: Server retten i gryden, pyntet med de sprøde salvieblade. Serveres med kogte kartofter eller kartoffelmos, grønne grøntsager og sprødt brød.

Kokkens noter:

Det at antænde alkoholen hedder ‘at flambere’ – det skal gøres med stor forsigtighed med en lang tændstik eller en lang fyrfadslighter. Hav tændstikkerne eller lighteren klar, før du hælder alkoholen på – ellers absorberes alkoholen i kødet og saucen og vil måske ikke antændes. Tænd altid i kanten af gryden. Hvis du bruger en bouillonterning, får du højst sandsynligt ikke brug for ekstra krydderier.

Kilde: Lecreuset