Dagsarkiv: oktober 17, 2023

KARBONADER

Der anvendes

  • 400 gram hakket grisekød (ca. 6% fedt)
  • 1 Æg
  • 2 spsk. vand
  • 50 gram rasp (ca. 1 dl)
  • 0,75 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 40 gram smør

Sovs med ærter og gulerødder

  • 2,5 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl mælk
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • 20 gram smør
  • ca. 375 gram gulerødder i små tern
  • 300 gram frosne ekstrafine ærter
  • 1 dl finthakket kruspersille
  • Groft salt

Fremgangsmåde:

1: Form kødet til 4 karbonader. Pisk æg og vand sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend karbonaderne i æg og derefter i rasp.

2: Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande. Steg karbonaderne ved jævn varme i ca. 5 min. Skru op for varmen og lad resten af smørret blive gyldent. Vend karbonaderne og steg dem ved jævn varme i ca. 5 min.

Sovs med ærter og gulerødder

1: Rør mel og lidt af mælken sammen i en tykbundet gryde. Rør resten af mælken i sammen med bouillonen. Kom smør i og bring saucen i kog under omrøring. Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min.

2: Tilsæt gulerødder og kog under omrøring – ca. 2 min. hvis du vil have gulerødder med bid, 3-4 min. hvis du vil have dem helt møre.

Tilsæt ærter, persille og salt, bring atter saucen i kog og smag til.

Ved serveringen

Server de varme karbonader sammen med ærter og gulerødder, kartofler og familiens yndlingssennep.

INGEFÆRKYLLING MED APPELSIN

Tid i alt: 45 min. Antal: 4 pers.

Frisk og spicy ingefær kylling med appelsin, som smager vildt lækkert med sesamris og et grønt drys.

De lækre kyllingestykker får en fantastisk smag fra ingefær og appelsinen, som bliver frisk, saftig og får et dejligt strejf af krydderier og spiller perfekt sammen med spinat, som giver lidt godt grønt til retten.

Appelsin er i højsæson henover vinteren, så retten er bedst fra december og frem de første måneder af året, hvor appelsinerne er særligt saftige og søde.

Der anvendes:

Marinade

  • 15 g ingefær, fintrevet
  • 1 appelsin, saften herfra
  • 3 spsk. sød chilisauce
  • 1 spsk. soja
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 tsk kanel
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. olivenolie

Kylling og grønt

  • 400 g kyllingefilet, i tern
  • 150 g baby spinat
  • 2 appelsin, fileteret i både
  • 2 forårsløg, fintsnittet
  • 25 g sesamfrø, ristede

Sesamris

  • 3 dl basmatiris
  • 1 spsk. sesamolie
  • 25 g sesamfrø, ristede
  • sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

Marinade

Rør marinaden sammen og vend kyllingen i marinaden. Lad den stå i minimum 15 minutter – og gerne længere, fx fra morgenstunden til om aftenen.

Sesamris

Kog risene i letsaltet vand efter anvisning på emballagen. Vend de frisktkogte varme ris med ristede sesamfrø og friskkværnet sort peber og dryp lidt sesamolie over. Hold risene lune i gryden under et låg.

Ingefærkylling med appelsin

Varm imens en pande op med lidt olie. Tag kyllingestykkerne op af marinaden og steg kyllingen ved høj varme til de er gyldenbrune. Kom det overskydende marinade ved og lad kyllingestrimlerne simre, til de er gennemstegte.

Vend til sidst babyspinat med kyllingen på panden til den falder sammen og kom appelsinfiletterne på panden, så de bliver lune.

Servering

Anret på tallerkener eller i skåle med sesamris, ingefærkylling med appelsin og et drys forårsløg og ristede sesamfrø.

Tip til opskriften

Vil du gerne have mere grønt til retten, så server gerne med dampet broccoli eller med bagt blomkål.

Som alternativ til kylling ved retten også være virkelig lækker med svinemørbrad eller koteletter skåret i strimler.

Kyllingen kan fint stå i marinaden fra aftenen før eller fra morgenstunden til maden skal tilberedes om aftenen. Det giver ekstra god smag til retten.

Har du lyst, så kan du også komme et par fed hvidløg ved marinaden.

Kilde: Valdemarsro