Tag-arkiv: Alle opskrifter

Alle opskrifter

JALAPENOBURGER (STÆRK)

Den søde bolle lavet af pandekager af søde kartofler, giver et godt modspil til det krydrede burgerkød.

Der anvendes: til 4 burger.

• 1 jalapenochili
• 1 tsk. røget paprika
• 1 tsk. løgpulver
• salt
• peber
• 500 gram oksekød, hakket

”Burgerbolle” af:

• 3 æg
• 2 tsk. kokosmel
• 0,25 tsk. stødt ingefær
• 0,25 tsk. salt
• 300 gram revet sød kartoffel (brug en foodprocessor eller et rivejern)
• kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

1: Læg jalapenochilien på en rist direkte over åben ild eller på en grill, indtil skindet er blevet helt sort. Tag den af varmen, og pil skindet af under rindende koldt vand. Hak chilien og behold kun de hvide ribber og kerner, hvis du vil have en ekstra stærk burger.

2: Bland kødet, den hakkede chilifrugt og krydderier i en stor skål. Form kødet til 4 bøffer, og lav en lille fordybning i midten med tommelfingeren, så de steger jævnt. Steg eller grille bøfferne 4-5 minutter på hver side, eller så længe du nu syntes.

3: ”burgerboller” Pisk æggene sammen med kokosmel, kanel, stødt ingefær og salt i en mellemstor røreskål. Rør den revne søde kartoffel i, indtil det hele er godt blandet. Kom et par spiseskefulde kokosolie på en stor pande ved jævn til svag varme. Hæld dejen på panden til pandekager, der er 10-15 cm i diameter. Bag dem 2-3 minutter på hver side som almindelige pandekager.

Server burgerne med en grøn salat eller grillede grønsager.

Kilde: Stenalderkost af Diane Sanfilippo

KYLLING MED SERRANOSKINKE

Der anvendes: til 4 personer

• 3 kyllingefileter (ca. 450 gram)
• 6 skiver lufttørret skinke , fx serrano (ca. 75 gram)
• 1 spsk. olivenolie
• 0,5 tsk. groft salt
• friskkværnet peber

Tomatsalat

• 2 bøftomater (ca. 400 gram)
• 150 gram Apetina i tern naturel
• 0,5 spsk. olivenolie
• 0,5 spsk. friskpresset citronsaft

Grøn salat

• 1 lille plukket romainesalat eller spæde bøge- og mælkebøtteblade (ca. 200 gram)
• 0,5 styk plukket icebergsalat (ca. 100 gram)
• 5 forårsløg i mindre stykker (ca. 100 gram)
• 0,5 spsk. olivenolie
• 0,5 spsk. friskpresset citronsaft

Tilbehør

• 240 gram groft brød
• 1 dl grofthakket frisk persille eller skovsyre/løgkarse

Fremgangsmåde:

1: Del kyllingefileterne på langs og vikl serranoskinke udenom. Lad olien blive varm i en pande og steg kyllingestykkerne ved jævn varme i ca. 8 min. – gerne på 3 sider.

2: Tomatsalat: Skær tomaterne i skiver og læg dem på et fad. Fordel osten henover og dryp med olie og citron.

3: Grøn salat: Fordel salat og forårsløg på et fad og dryp med olie og citron. Server med godt brød til og evt. persille/skovsyre.

Tip: I naturen er der det værd at huske på, at hele stykker kød holder sig bedre i sommervarmen.

Næringsindhold:
Energiindhold for hele retten: 9360 kJ
Energifordeling: Protein: 31%, Kulhydrat: 31%, Fedt: 38%

BROC-KÅLI SUPPE MED BACON

Hvis du leder efter en nem måde at gøre brug af dine grønsager på, er denne suppe svaret.

Der anvendes: til 8 portioner

• 700 gram hakket og dampet broccoli
• 700 gram hakket og dampet blomkål
• 5 dl hønse eller oksebouillon
• 6 fed bagte hvidløg
• salt
• peber
• 4 skiver stegt bacon

Fremgangsmåde:

1: Blend broccoli og blomkål sammen med bouillonen. Tilsæt ovnbagt hvidløg og blend igen. Smag til med salt og peber.

2: Lad suppen simre i 10 minutter under omrøring. Tilsæt mere bouillon, 0,5 dl ad gangen, hvis suppen er for tyk.

Garner med bacon.

Kilde: Stenalderkost af Diane Sanfilippo

SHEPPARDSPIE MED KYLLING

Der anvendes: til 2-3 personer

• 300 gram kyllingefilet skåret i tern

• Olie eller smør til stegning
• 1 løg
• 250 gram svampe, gerne forskellige
• salt
• peber
• 0,5 dåse hakkede tomater
• 1 dl madlavningsfløde

• 250 gram skrællede kartofler
• 250 gram skrællede/skrubbede jordskokker
• 1 æg
• 75 gram revet ost
• salt
• peber

Fremgangsmåde:

1: Skær kartofler og jordskokker i mindre stykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp dem tørre. Svits kyllingetern og hakket løg i olie eller smør.

2: Skær de største svampe i mindre stykker. Tilsæt svampene og svits i endnu et par minutter. Kom tomat samt fløde ved, kog op og smag til med salt og peber.

3: Hæld kyllingestuvningen i et ovnfast fad. Mos kartofler og jordskokker og rør dem sammen med æg og revet ost. Kom mosen hen over kyllingestuvningen som låg og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Energifordeling:
Fedt 29 %
Protein 34 %
Kulhydrat 37 %

Kylling ala Denise

Der anvendes: til 4 portioner

• 1 kylling på ca. 1,25 kg
• salt og peber
• 2 spsk. smør
• 1 kg grønne vindruer
• 1 dl piskefløde
• 2 bananer
• 100 gram bacon

Fremgangsmåde: tilberedningstid, ca. 60 minutter

1: Skyl og tør kyllingen. Skær den i portionsstykker og drys den med salt og peber. Smelt smør i en stegegryde og brun kyllingestykkerne over det hele.

2: Gem nogle af druerne til pynt. Kom resten af druerne i en køkkenmaskine og kør et par sekunder og passer dem derefter gennem en si. Hæld druesaften i gryden og lad kyllingen simre uden låg i ca. 30 minutter til den er helt gennemstegt.

3: Anret kyllingestykkerne på et varmt serveringsfad – hold dem varme. Spæd stegeskyen med fløde og lad det koge et par minutter.

4: Skræl bananerne og skær dem i halve og derefter midt over. Brun dem hastigt i smør. Steg baconskiverne sprøde.

5: Hæld lidt af saucen over kyllingen. Pynt med bacon, halve druer og banan. Server resten af saucen ved siden af.

Som tilbehør kan serveres ris eller kartofler, samt en grøn salat.

CREMET KÅLMOS

Der anvendes: til 4 portioner

  • 1 blomkålshoved
  • 1 helt broccoli
  • 0,5 potte frisk persille
  • 1-2 dl. creme fraiche
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Del blomkål og broccoli i buketter, og kog dem møre i letsaltet vand, ca. 10 – 15  minutter. Hæld vandet fra, og blend kålen med persille og creme fraiche. Smag til med salt og peber.

Kilde: Klara Desser: De bedste LCHF opskrifter

VINTERENS BEDSTE RÅKOST

Der anvendes:

  • 3 middelstore gulerødder
  • 1 æble
  • 0,75 dl. finthakket hvidkål
  • saft af en appelsin

Fremgangsmåde:

1: Gulerødderne rives forholdsvis fint, æblet rives lidt grovere. Hvidkålen hakkes fint. Bland det hele sammen og hæld straks appelsinsaften over.

Tip: Denne råkost salat kan tilsættes rosiner og drysses med hakkede nødder. En mindre del af gulerødderne kan erstattes af andre rødder.

WALDORFSALAT

Der anvendes: til ca. 6 personer

  • 3,5 dl creme fraiche 18 % eller creme fraiche 38 %
  • 1 spsk. sukker
  • 0,25 tsk. groft salt
  • 4 stilke bladselleri (ca. 275 gram)
  • 300 gram grønne vindruer
  • 2 æbler, fx granny smith (ca. 300 gram)
  • 50 gram valnøddekerner

Pynt:

  • Bladselleriblade
  • valnøddekerner
  • vindruer

Fremgangsmåde:

1: Smag creme fraiche til med sukker og salt. Rens bladselleristilkene og skær dem på tværs i tynde strimler. Halver vindruerne og fjern kernerne. Skær æblerne i tern. Tag lidt valnøddekerner fra til pynt. Hak resten groft. Bland fyldet i dressingen. Lad salaten stå koldt i mindst 30 minutter. Anret og pynt salaten.

Tip: Dressingen kan fx tilberedes af lige dele creme fraiche 18 % og creme fraiche 38 %. Waldorfsalaten kan serveres til fx vildtretter, kødretter, eller farseret fjerkræ.

TOMATSALAT

Der anvendes: Til 4 personer

  • 6-8 fuldmodne tomater
  • 1 skalotteløg
  • 2 spsk. fintklippet purløg
  • olie-eddike dressing

Fremgangsmåde:

1: Skyl tomaterne. Skær dem i skiver og læg dem i et halvdybt fad. Drys lidt salt over.

2: Hak løget fint og fordel det på tomatskiverne. Drys med purløg.

3: Hæld dressing over og stil salaten køligt, til den skal serveres.

Variation: Lav en lage af vand, lidt eddike og sukker og hæld over tomaterne.