Tag-arkiv: Alle opskrifter

Alle opskrifter

Flade brød

Der anvendes:

  • 3 fintrevne gulerødder
  • 0,5 fintrevet squash
  • 3 æg
  • 1 tsk. Husk
  • 2-3 håndfulde fint hakkede mandler eller 4 spsk. kokosmel
  • 1 spsk. jomfru oliven olie
  • sesamfrø

Fremgangsmåde:

1: Bland det hele i en skål med lidt salt og peber.

2: Kom massen ud på en bradepande med bagepapir. Brug evt. en dejskraber til at gøre massen helt flad som en pizzabund.

3: Drys godt med sesam ud over bunder og bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.

Djævlekylling

Denne kyllingeret har med sin stærke sauce fortjent sin seje titel.

Der anvendes: til 2 personer

  • 280 gram kyllingebryst
  • 30 gram flødeost naturel
  • 70 gram piskefløde
  • 80 gram tomatsalsa
  • 2 spsk. syltede jalapenos
  • salt
  • peber

Ovnbagt blomkål af:

  • 400 gram blomkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • salt
  • peber
  • 50 gram cheddarost

Desuden anvendes:

  • 0,5 grøn chili til drys

Fremgangsmåde:

1: Kom kyllingen i et smurt fad. Bland flødeost, fløde og tomatsalsa sammen i en skål. Hak jalapenos og kom den i skålen (gem lidt til drys) og krydr til sidst med salt og peber. Hæld blandingen over kyllingen.

2: Ovnbagt blomkål: Skær blomkålen i små buketter. Rør en marinade af olivenolie. paprika, røget paprika, salt og peber og vend blomkålsbuketterne i marinaden. Fordel dem derefter på en bageplade med bagepapir.

3: Opvarm ovnen til 200 grader varmluft og kom fadet med djævlekylling i ovnen sammen med blomkålsbuketterne i ca. 20 minutter. Tag fadet ud og fordel den resterende cheddar over fadet med kylling og lad det gratinere yderlig 5 minutter.

Det er ikke sikkert at retterne er færdige samtidig – så hold øje med dem.

Tag djævlekyllingen og blomkålen ud af ovnen og server.

Skær den grønne chili i tynde skiver og drys over retten.

Kilde: Jane Faber – KETO – side 164

Den “dovne” gryde

Der anvendes: til 4 personer

  • 200 gram gode pølser
  • 500 gram hakket oksekød (10-15%)
  • 1 spsk. krydderiblanding (fx All Round krydderiblanding fra Urtekram – vælg din favorit!)
  • 1 spsk. Sambal Oelek eller lignende
  • chilipasta
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1-1,5 dl oksebouillon eller vand
  • salt
  • peber
  • 15 gram smør til stegning

DRYS

  • evt. 1 rød chili, skåret i skiver
  • evt. lidt grønne urter til drys

TILBEHØR

  • 500 gram hvidkål, fint strimlet

Fremgangsmåde:

1: Skær pølserne i mundrette bidder. Opvarm smør i en sauterpande eller gryde og steg pølserne heri. Brun oksekødet ned oveni pølserne.

2: Tilføj alle de resterende ingredienser og rod det hele rundt. Lad det simre i 10 minutter, gerne længere hvis du har tid. Smag til med salt og peber.

Server med fintstrimlet hvidkål (eller blomkålsris, hvis du foretrækker det) og drys med chili og urter inden servering.

Creme vichussoise

eller på dansk – kartoffel porrer suppe

Der anvendes: til 4 personer

  • 1 løg
  • 4 porrer
  • 2-3 spsk. smør
  • 1 liter grønsags eller hønsebouillon
  • 4 kartofler
  • 1 laurbærblad
  • 1 kvist timian eller 0,5 tsk. tørret
  • 1 – 2 dl. piskefløde
  • 1 stort bundt purløg
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Pil løget og skær det i skiver. Rens porrerne og skær dem i tynde ringe. Smelt smørret i en tykbundet gryde, der kan rumme retten. Svits løg og porrer heri, uden at de tager farve. Skræl kartoflerne og skær dem i terninger.

2: Tilsæt bouillon, kartofler, timian og laurbærblade. Bring suppen i kog og lad den koge under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Fjern laurbærbladet.

3: Blend suppen eller passer den gennem en sigte. Hæld den tilbage i gryden. Tilsæt piskefløde og giv den et hurtigt opkog. Hvis suppen er for tyk, tilsættes lidt mere bouillon. Klip purløg fint og tilsæt det suppen. Rør rundt og smag til med salt og peber.

Kommentar: Suppen kan serveres både kold og varm. I stedet for purløg kan anvendes kørvel.

Vintips: Drik et glas tør mousserende hvidvin til.

Club Sandwich

Der anvendes: til 1 person

  • 2 blomkålsbrød
  • 70 gram kyllingebryst
  • 2 salatblade
  • 2 skiver bacon 3 skiver tomat (30 gram)
  • friskkværnet peber

Karrydressing

  • 20 gram mayonnaise
  • 0,25 tsk. karrypulver

Blomkålsbrød af (8 styk)

  • 300 gram blomkål
  • 50 gram solsikkekerner
  • 50 gram parmesanost
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. karry
  • 1-2 tsk. salt
  • 3 æg
  • 20 gram Pofiber

Fremgangsmåde:

1: Smør det ene stykke blomkålsbrød med karrydressing og læg salatblade ovenpå. Skær kyllingebrystet i skiver og fordel dem ovenpå salaten.

2: Steg baconskiverne sprøde på en varm pande eller i ovnen og fordel de to skiver i sandwichen sammen med tomatskiverne. Krydr til sidst med lidt friskkværnet peber. Luk sandwichen med det andet stykke blomkålsbrød.

Blomkålsbrød

1: Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

2: Skær blomkålen i mindre stykker og kom den i en foodprocessor sammen med solsikkekerner, parmesanost, krydderierne og salt og blend.

3: Tilsæt æggene og Pofiber og blend igen, til du har en grov men ensartet dej.

4: Sæt klatter af dejen på to bageplader med bagepapir og form den runde og flade med hænderne.

5: Bag brødene i ovnen i ca. 20 – 22 minutter, eller til de er let gyldne. Tag pladen ud og let forsigtigt på brødene med en spartel. Lad dem afkøle helt på en bagerist.

Opbevar dem i køleskabet med madpakkepapir imellem. De kan holde sig i ca. 4-5 dage.

Pr. person:

  • Kalc 495
  • Kulhydrat 7 gram
  • Protein 33 gram
  • Fedt 36 gram

Kilde: Jane Faerber – KETOP – side 92

Citronbagt laks med broccolimos

Helt enkel ret med ganske få ingredienser men som virkelig udgør et skønt og sundt hverdagsmåltid alligevel.

Der anvendes: Til 2 personer

CITRONBAGTLAKS

  • 300 gram laks
  • 4 skiver citron
  • salt
  • peber

BROCCOLIMOS

  • 500 gram broccoli
  • 20 gram smør
  • 0,5 dl piskefløde
  • salt
  • peber

VALGFRIT

  • ærtespirer til drys

Fremgangsmåde:

CITRONBAGT LAKS

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Læg laksefileterne i et smurt ovnfast fad, drys dem med salt og peber og fordel to tynde skiver citron på hver.

2: Steg laksen i ovnen i ca. 20 minutter, eller til laksen er gennemstegt.

BROCCOLIMOS

1: Skær broccoli i buketter og kog dem i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter eller til de er helt møre.

2: Hæld vandet fra og mos eller blend broccoli med smør og fløde. Smag til med salt og peber.

3: Server de citronbagte laksefileter med broccolimosen.

Drys med ærtespirer over inden servering eller hvis du har en anden grøn urt i køkkenet.

Cheesburgersuppe

Det kan være svært at tro, at en suppe fyldt med hvidkål kan smage så godt, men det kan den. Den kan også fint fryses, hvis du ikke kan nå at spise det hele.

Der anvendes: 4 personer

  • 150 gram bacon
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 gram hvidkål
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. cayennepeber
  • ca. 8 dl. oksebouillon
  • 30 gram koncentreret tomatpuré
  • 100 gram cheddar, revet
  • 150 gram flødeost naturel
  • lidt smør eller kokosolie til stegning
  • salt
  • peber
  • evt. lidt ekstra cheddar til drys

Fremgangsmåde:

1: Skær bacon i tern og steg det sprødt. Fisk de stegte bacontern op og lad dem dryppe af på køkkenrulle men behold fedtet på panden.

2: Brun oksekødet på panden i baconfedtet, til det er gennemstegt.

3: Hak løg og hvidløg fint. Snit hvidkålen helt fint på et mandolinjern eller evt. i foodprocessor.

4: Opvarm smør eller kokosolie i en suppegryde og steg først de hakkede løg og hvidløg heri, til løgene er blevet klare. Kom det brunede oksekød, inkl. stegefedtet i suppegryden til løgene sammen med det

fintsnittede hvidkål, krydderier, bouillon, tomatpuré, cheddar og flødeost. Vend det hele godt sammen og lad det koge op. Skru ned for temperaturen og lad suppen simre i 20-30 minutter. Smag til med salt og peber.

5: Drys med de sprødstegte bacontern og evt. lidt ekstra revet cheddar på toppen.

Kilde: Madbanditten “Vinter madplan”

Cheesburgerfad

Cheeseburgerfad er nem og lækker hverdagsmad, med den gode smag af burger. Spis den med en sprød salat og gem halvdelen til i morgen.

Der anvendes til 4 personer.

CHEESEBURGERFAD

  • 400 gram hakket oksekød
  • 70 gram bacon skåret i tern
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 lille løg i skiver
  • 1 tsk. worchestershiresauce (kan udelades)
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 3 æg
  • 60 gram fløde
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 70 gram revet ost, fx cheddar
  • 1 spsk. smør eller kokosolie til stegning

Tilbehør af:

  • 150 gram cherrytomater
  • 300 gram agurk
  • 300 gram hovedsalat
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde: CHEESEBURGERFAD

1: Steg baconen sprød på en pande og læg til side i et øjeblik.

2: Svits hvidløg og kom kødet på og brun det godt af, kom worchestershiresauce på. Tilsæt løget og lad det svitse med i et par minutter.

3: Pisk fløde, æg, tomatpuré, salt og peber sammen.

4: Fordel kød, løg og bacon i et smurt ovnfast fad. Hæld æggemassen over og drys med revet ost. Opvarm ovnen til 200 grader og bag i ca. 20 minutter, til osten er gylden og æggemassen er fast.

Fremgangsmåde: TILBEHØR

1: Halver tomaterne.

2: Skær agurken i tern.

3: Skær eller bræk salaten groft.

Server salaten med citronsaft og olivenolie til cheeseburgerfadet.

Kilde: Jane Faber

Cochinita Pibil

(Langtidsstegt svinekød med anchiote)

Retten her er en delikatesse med pulled pork fra Yucatan. I Mexico tilberedes retten i bananblade, men du kan roligt benytte en tætsluttende gryde. Det møre velkrydrede kød serveres altid tacostyle i majstortillas med habanerosalsa og syltede rødløg.

Der anvendes: til 6 personer

1 kg afpudset nakkekam eller svinebov

Marinade af:

  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. limesaft
  • 75 gram anchlote pasta
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. salt

Til Majstortillas (ca. 30 styk på 10-12 cm)

  • 300 gram masa harina
  • 0,75 tsk. fint salt
  • ca. 4 dl vand (kog koldt vand op og lad det køle af i 5 minutter)
  • 1,5 spsk. olie – gerne avocadoolie eller mandelolie.

Habanerosalsa af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1,5 spsk. tørret chiliflager
  • 1-2 habanero chili, ristede
  • 50 gram løg, ristede
  • 2 fed hvidløg, ristede
  • 25 gram blommetomater, ristede
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. limesaft
  • 0,75 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1: Skær kødet i ca. 5×5  cm tern. Pisk marinaden sammen, og hæld den over kødet. Lad det marinere 4-12 timer i køleskabet. Kom kød og marinade i en gryde med tætsluttende låg, der kan tåle ovnvarme. Stil gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 4 timer. Tag låget af den sidste times tid, og skru op for varmen til 175 grader. Vend rundt i kødet nogle gange under den sidste times stegning. Kødet skal være så mørt, at det nærmest falder fra hinanden.

2: Træk kødet fra hinanden med et par gafler. Du kan gøre dette direkte ned i gryden, eller tag ternene op af den dannede sauce og læg dem på et skærebræt. Kom det delte kød tilbage i saucen, og varm det hele godt igennem inden servering. I starten virker det som om, der er meget sauce, men det delte kød suger det til sig.

3: TACOSTYLE: Fyld kødet i varmede tortillas, gerne 10-12 cm hjemmebagte majstortillas sammen med habanerosalsa og syltede rødløg.

4: Majstortillas – Kom masa harina og salt i en skål. Tilsæt olie og det varme vand lidt ad gangen. Dejen skal kunne æltes i skålen uden at klistre. Ælt dejen i skålen 3-4 minutter. Du kan også røre dejen i en røremaskine med dejkrog. Lad dejen køre 3-4 minutter. Dæk dejen med plastfilm, og lad den hvile i 20 minutter. Form en kugle på størrelse med en stor valnød. Læg den på et stykke plast i tortillapressen, læg plast over. Pres til en diameter på 10-12 cm. De skal være 1-2 mm tykke. Bag tortillas på en varm støbejerns pande. Der skal være små mørke pletter på før de er færdige.

5: Habanerosalsa – Varm olien op på en pande, kom den tørrede chili i, og svits den ca. 10 sekunder. Hæld den varme olie op i en kop til afkøling. Skær stilken af habaneroerne, og fjern eventuelt kernerne.

Kom alle ingredienser i en blender og mix det jævnt. Smag til med salt.

Kilde: Bente Nissen Lundsgaard – Smagen af moderne Mexico

Chaffler med skinke og ost

Der anvendes:

  • 1 chaffel (vaffel)
  • 40 gram skinke
  • 40 gram ost, fx emmentaler
  • 30 gram salat
  • 3-4 skiver tomat (60 gram)
  • lidt friske urter, fx. oregano, basilikum eller lucernespirer

Sennepsdressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 lille tsk. dijonsennep

Chaffler af: (til 6 styk)

  • 4 æg
  • 140 gram revet ost, fx cheddar
  • salt (lidt)

Fremgangsmåde: Chaffler)

1: Opvarm vaffeljernet

2: Pisk æggene sammen og rør den revne ost ud heri sammen med lidt salt.

3: Kom dejen i et vaffeljern og bag chafflerne i ca. 4-5 minutter, til de er gennemstegt. Gentag, til der ikke er mere dej.

Fremgangsmåde:

1: Lun chafflen på brødristeren eller i ovnen

2: Sennepsdressing – Rør ingredienserne sammen.

3: Smør sennepsdressing ud på en chaffel og fordel skinke, ost, salat og tomater ovenpå sammen med urter og lucernespirer. Server som en åben sandwich

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 77