Månedsarkiv: marts 2021

Jim Laheys perfekte brød

Der anvendes:

  • 1 gram tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
  • 300 gram vand
  • 400 gram hvedemel
  • 8 gram salt
  • en gryde, der kan gå i ovnen

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet i en skål og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet ved vand i 30 sekunder, indtil melet er vådt. Den lange hævning erstatter æltningen.

2: Dæk skålen med husholdningsfilm og lad dejen stå på bordet i 12 – 18 timer – og husk at 18 timer er bedre end 12 timer. Efter 18 timer har dejen dannet lange, elastiske strenge af gluten.

3: Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den flyder lidt ud. Fold den et par gange med hænderne, først på denne ene led, så på den anden. Læg dejen op i en skål der er smurt på indersiden, eller i et meldækket viskestykke, der foldes om dejen. Lad den hæve i yderlig 2 timer.

4: I mellemtiden sætter du din gryde (gerne af støbejern) i en 250 grader varm ovn. Gryden skal stå i ovnen i mindst 30 minutter for at blive varm.

5: Tag den brandvarme gryde ud, og hæld med det samme dejen op i gryden – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber. Sæt gryden i ovnen med låg på og bag i 30 minutter. Tag låget af, sænk temperaturen til 230 grader, og bag i yderlig 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, vip det ud af gryden og lad det afkøle på en rist i mindst 2 timer.

Tips: Ifølge magasinet Cooks Illustrated kan man erstatte 25 % af væsken med lys pilsnerøl samt tilsætte en spiseskefuld eddike for at efterligne smagen af surdej. Det er snyd men fungerer godt.

Man kan erstatte 25 % af hvedemelet med grovere melsorter.

Den høje varme i gryden sørger normalt for, at brødet ikke brænder på, når det hældes i. Men man kan drysse lidt mel i gryden, lige før man hælder dejen i, hvis man vil være på den sikre side. Dejen kan også efterhæve i en skål foret med bagepapir, hvorefter man lægger bagepapir og dej i gryden. Gryden med låg virker som en dampovn.

Dagligbrødet

Der anvendes:

  • 6 dl vand
  • 10 gram gær
  • 25 gram soyamel
  • 100 gram sigtemel
  • 600 gram hvidt hvedemel
  • 275 gram grahamsmel
  • 25 gram klid
  • 10 gram fintmalet havsalt (2 tsk.)

Fremgangsmåde:

1: Opløs gæren i vandet, som skal være kropsvarmt. Brug en skål som er syrebestandig (glas, porcelæn eller stentøj). Mål melet af. Nu tilsættes alt klid, en god del af grahamsmelet og lidt af det hvide mel. Pisk rundt og tilsæt i alt så meget mel, at den bløde surdej får konsistens som tynd ymer. Dæk med en tallerken eller et fugtigt viskestykke og stil dejen i stuetemperatur (ca. 21 grader) 3/4 – 1 døgn.

2: Dagen efter vejes saltet nøjagtigt af, og surdejen æltes op med dette og resten af melet. Bare læg kræfter i. Jo bedre dejen bearbejdes, jo bedre brødstruktur. Tilsæt mere mel hvis det er nødvendigt. Dejen skal slippe bord og hænder men må ikke blive hård. Stilles til forhævning 3 – 4 timer et dejligt lunt sted, dækket med et fugtigt klæde.

3: Smør en bageplade med majsolie. Slå dejen ned og del den i 2 klumper. Brødet spændes op sådan – Bank dejen ud til en aflang firkant, af form som et trapez.  (se indsatte tegning) Rul dejen sammen til en pølse fra den korteste af de 2 parallelle sider. Rul hele tiden stramt, særligt det yderste lag, ved at udnytte dejens elasticitet til at spænde om den del af dejen, der er rullet. Til sidst bukkes hjørnerne ind om pølsen for at lukke de 2 ender, hvorefter den sidste del af det yderste lag spændes om og dejkanten trykkes fast. Brødet kan eventuelt trilles længere eller kortere, inden det sættes på en bageplade med sammenføjningen nedad.

4: Rids med en riflet kniv lange diagonale ridser. Dæk brødene med et fugtigt klæde, og stil brødene til efterhævning et meget lunt sted, gerne 25 – 30 grader. Brødene skal være hævet til omkring dobbelt størrelse. Alt efter temperatur varer det 40 – 60 minutter. Hvis de kommer for tidligt i ovnen, vil der danne sig store sprækker under bagningen. Hvis de kommer for sent i ovnen kan de ikke løfte sig mere.

5: Ovnen tændes i god tid, og stilles på maksimal varme, 250 – 275 grader. Inden brødene sættes ind, pensles de med vand eller pisket æg. Bagetiden er omkring 20 – 30 minutter afhængig af brødenes tykkelse. Er brødet meget tykt, må skrues ned efter 10 – 15 minutter, for at den længere bagetid ikke får overfladen til at blive sort. Men det er af stor vigtighed, at brødene bages helt igennem. Undersiden skal være lysebrun, og det skal lyde klart hult, når man banker.

Tip: Dagligbrødet kan varieres og raffineres på utallige måder. Andre melsorter kan bruges fx. rugmel og majsmel. Skoldede og udblødte knækkede korn (rug, hvede) kan tilsættes. En rest ris, mosede kartofler kan også tilsættes.

Brødrene Price flæskestegsauce

Optimér din sovs til flæskestegen med denne lækre udgave med persille og selleri.

Der anvendes:

Til fond: (kan laves i god til og fryses ned)

  • 1,5 – 2 kg svineben
  • 3 store løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 0,5 knoldselleri
  • Suppevisk af 3-4 kviste timian, 2-3 laurbærblade og 3-4 stængler persille
  • 8-10 hele peberkorn
  • Evt. lidt ekstra koncentreret svinebouillon

Til sovs:

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • Svinefond + stegesky
  • 2 dl piskefløde
  • Endvidere salt og peber samt gastrik eller ribsgele.

Til Gastrik:

  • 2 dl rødvin
  • 1 dl sherryvinaigre
  • Ca. 150 gram sukker

Fremgangsmåde:

1: Gør grøntsagerne i stand og skær dem i grove stykker. Kom stegeben og grøntsager i en bradepande og brun dem i en 200 grader varm ovn til benene er godt brune. Kom det hele i en stor gryde og tilsæt vand til det lige dækker. Kom suppevisken ved og lad fonden koge roligt i ca. 3 timer. Si den og kog fonden ned til den smager godt og koncentreret. Hvis den smager blegt, kan der tilsættes lidt koncentreret svinebouillon. Er man f.eks 8 pers. juleaften, skal der beregnes ca. 1,5 l sovs.


2: Smelt smørret i en gryde, der kan rumme sovsen. Tilsæt mel og bag det af til det har en farve som lys karamel. Tilsæt svinefonden mens der piskes. Lad sovsen koge roligt igennem i en halv time mens der røres af og til. Tilsæt piskefløde og lad saucen koge op.

3: Gastrik: Kom rødvin, eddike og sukker i en lille gryde og kog det til konsistensen er som sirup. Gastrik bruges til at tilsmage saucer.

Når flæskestegen er færdig og hviler, skummes skyen fri for fedt og tilsættes sovsen. Smag til med salt og peber samt en smule gastrik. Ribsgele kan også bruges.

Giv evt. sovsen lidt kulør, hvis den er for lys i det. Det er kun jul én gang om året…

Brødrene Price andesauce

Den perfekte sovs til din juleand krydret med timian og laurbærblade.

Der anvendes:

Til fond

  • Skrog, vinger og indmad fra ænderne
  • 3 store løg
  • 2 gulerødder
  • 0,5 knoldselleri
  • 2 porrer
  • 5-6 nelliker
  • 8-10 hele peberkorn
  • Suppevisk af 3-4 kviste timian, 2-3 laurbærblade og 3-4 stængler persille

Til sovs:

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • Andefond + stegesky
  • 2 dl piskefløde

Til Gastrik:

  • 2 dl rødvin
  • 1 dl sherryvinaigre
  • ca. 150 gram sukker

Fremgangsmåde:

1: Rens alle grøntsagerne og skær dem i grove stykker. Hold ét af løgene tilbage. Hak andeskrogene i mindre stykker og læg dem i en bradepande sammen med vinger, indmad og grøntsager. Brun ben og grøntsager grundigt i en 200 grader varm ovn. Vend på dem undervejs.


2: Kom bradepandens indhold i en stor gryde og hæld vand på til det dækker. Stik det hele løg med nellikerne og kom det i gryden sammen med peberkorn og suppevisk. Lad fonden koge roligt i et par timer. Si fonden, skum den af for fedt og lad den koge ind til den smager godt og kraftigt. Hjælp evt. til med lidt koncentreret fond.

3: Gastrik: Kom rødvin, eddike og sukker i en lille gryde og kog det til konsistensen er som sirup. Gastrik bruges til at tilsmage saucer.

4: Smelt smørret i en gryde, der kan rumme sovsen. Tilsæt mel og bag det af til det har en farve som lys karamel. Tilsæt andefonden mens der piskes. Lad sovsen koge roligt igennem i en halv time mens der røres af og til.

Tilsæt piskefløde og lad sovsen koge op.

Når anden er færdig og hviler, skummes stegeskyen fri for fedt og tilsættes sovsen. Smag til med salt og peber samt en smule gastrik. Ribsgele kan også bruges. Giv evt. sovsen lidt kulør.

Middelhavsbrød

Der anvendes: (til 2 stk.)

  • 3 dl. lunkent vand
  • 0,5 pakke gær
  • 1 lille finthakket løg
  • 8 grofthakkede, tørrede tomater
  • 15 grofthakkede sorte oliven
  • 2 tsk. provencekrydderi
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 500 gram (8 dl) hvedemel

Fremgangsmåde:

1: Bland alle ingredienserne til dejen. Sæt dejen et lund sted, og lad den hæve til dobbelt størrelse.

2: Del dejen i 2 lige store dele, som formes til brød, og efterhæver ca. 20 minutter. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter på nederste rille.

Olivers brød

Der anvendes: til 1 brød

  • 15 gram gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 600 gram hvedemel
  • 1 spsk. salt

Fremgangsmåde:

1: Gæren udrøres i det lunkne vand. Mel og salt tilsættes. Dejen bliver ret flydende.

2: Dejen hæver, tildækket i 8 timer i køleskabet.

3: Dejen skrabes ud på en bageplade, som er belagt med bagepapir. Bages i 10 minutter ved 300 grader og 20 minutter ved 180 grader.

Dejen kan evt. inden bagning pensles med olie blandet med oregano, groft salt eller hvad man har lyst til af andre krydderier.

Rådhuspandekager

Den oprindelige opskrift på de berømte “Rådhuspandekager” stammer efter sigende fra Langelinie Pavillonen omkring 1938. Opskriften blev givet videre til ejeren af Store Kro i Fredensborg, som var leverandør til Københavns Rådhus, og hér er de blevet serveret lige siden

TIL PANDEKAGER

  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 0,5 liter kærnemælk
  • 1 tsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt

CREME

  • 4 stk. pasteuriseret æggeblommer
  • 4 spsk. vanilliesukker
  • 4 spsk. sukker
  • 3 spsk. likør (Grand Marnier eller Cointreau)
  • 4 dl fløde

ABRIKOSPURÉ

  • 250 g lyse abrikoser
  • 3-4 spsk. flormelis – eller efter smag
  • Saft af en appelsin
  • Endvidere 50 gram ristede mandelsplitter

Fremgangsmåde:

Arbejdstid: 1 time – Øvrig tid: Ca. 2 timer

1: Til cremen røres æggeblommer, sukker og vanilliesukker først lyst. Imens udbløder man husblassen i koldt vand, og vrider den op. Husblassen opløses i likøren over meget svag varme og holdes håndvarm.

2: Pisk fløden stiv, hæld husblassen i cremen under piskning, og vend derpå flødeskummet i.  Kom cremen i en sprøjtepose, og lad den sætte sig lidt i køleskabet.

3: Lad de tørrede abrikoser simre stille i appelsinsaft og vand, der lige dækker dem, i ca. 20 minutter.

4: Tag dem op, og kom dem i en blender. Blend dem grundigt sammen med flormelis. Hvis massen virker for tyk, kan man spæde forsigtig med lidt af kogevandet.

5: Afkøl puréen, og kom den i en sprøjtepose. Man kan sagtens bruge usvovlede abrikoser, men så skal man være forberedt på, at puréen bliver brun.

6: Pandekager: Pisk æg, mel, kærnemælk, sukker og salt sammen, og lad derefter dejen hvile godt en time.  Steg derefter 10-12 stk. pandekager af dejen, i let brunet smør . Pandekagerne stables med lidt flormelis imellem hvert lag.

7: Anretning – Læg en stribe abrikospuré og en stribe creme på hver pandekage. Drys mandler på og rul eller fold pandekagerne om fyldet. Pynt pandekagerne med lidt ekstra hakkede mandler og lidt abrikospuré.

Wok med and og kål

Rosastegt andebryst i wok med godt med kål. Godt med protein og fiber, der giver maven lidt at arbejde med.

Der anvendes: til 2 personer

  • 300 gram andebryst
  • 200 gram rødkål
  • 200 gram broccoli
  • 2 stængler forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 rød chili
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 lille spsk. friskrevet ingefær
  • 20 gram kokosolie til stegning
  • salt
  • peber
  • 2 tsk. sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Snit skindet på andebrysterne i ruder og gnid dem godt med salt og peber.

2: Snit rødkål fint. Skær broccoli i små buketter og snit forårsløg.

3: Brun andebrysterne i lidt kokosolie i en wok eller på en varm pande først i ca. 3-4 minutter på skindsiden og derefter i ca. 1-2 minutter på den anden side. Læg andebrystet i et smurt ovnfast fad, sæt det i ovnen og lad andebrystet stege i ca. 10-12 minutter, til det er rosastegt.

4: Opvarm resten af kokosolien i wokken og svits broccolibuketterne heri. Tilsæt rødkål og forårsløg og lad dem stege med i et par minutter.

5: Hak hvidløget fint. Halver chilien, skrab frøene ud og skær chilien ud i små tern. Rør sojasauce, sesamolie, ingefær, hvidløg og chili sammen i en skål og hæld det ud over grøntsagerne.

Anretning: Fordel grøntsagerne i to skåle. Skær det rosastegte andebryst i skiver og anret skiverne oven på grøntsagerne. Drys til sidst med sesamfrø.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 172

Harissakylling med blomkålscouscous

Kylling i chilimarinade serveret med en frisk let krydret blomkålscouscous. Et dejligt let måltid med fuld fart på smagen.

Der anvendes: til 2 personer

  • 2 spsk. harissa (kan erstattes med Salbal Oelek)
  • 70 gram græsk yoghurt
  • 0,5 tsk. salt
  • 260 gram kyllingefileter
  • 100 gram kokosolie til stegning
  • peber

Blomkålscouscous af:

  • 300 gram blomkål
  • 60 gram cherrytomater
  • 2 forårsløg
  • 30 gram rucola
  • 3-4 spsk. friskhakket persille
  • 20 gram ristede mandelflager

Couscousdressing af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • saft af en citron
  • en smule røget paprika
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Bland harissa, yoghurt, salt og peber sammen og kom det i en boks med låg sammen med kyllingen. Lad den marinere i køleskabet i et par timer, gerne længere, eventuelt natten over, hvis du er så forudseende. Steg kyllingen på en pande eller grill i ca. 10-12 minutter, til den er gennemstegt.

2: Blomkålscouscous – Hak blomkålen til ris i en foodprocessor og hæld den i en skål. Halver tomaterne, snit forårsløg fint og hak rucola og persille. Bland det hele sammen i en skål.

3: Couscousdressing – Kom olivenolie i en skål sammen med citronsaft og krydderier. rør dressingen sammen og vend den derefter godt rundt i blomkålscouscoussen. Drys til sidst med ristede mandelflager og friskhakket persille inden serveringen.

Server kyllingen med blomkålscouscoussalaten.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 163

Butterchicken med blomkålsris

Denne indiske kylling i smørsauce varmer ethvert KETO-hjerte. Lækker cremet sauce, mør kylling og friske blomkålsris

Der anvendes: til 4 personer

  • 600 gram kyllingebryst

Garam Masala-Marinade

  • 100 græsk yoghurt 10 %
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. salt

Buttersauce af:

  • 40 gram løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 5 gram frisk ingefær
  • 2 spsk. garam masala
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 3 dl. grøntsagsbouillin
  • 250 gram hakkede tomater
  • 40 gram koncentreret tomatpure
  • 70 gram smør til stegning
  • salt
  • peber

Tilbehør:

  • 500 gram blomkålsris
  • koriander (eller persille)

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingekødet i tern og sæt det til side.

2: Garam Masala-marinade – Bland græsk yoghurt, garam masala, citronsaft, gurkemeje og salt sammen. Kom marinaden i en skål eller boks med låg og vend kyllingekødet rundt i marinaden. Lad det marinere i ca. 2-3 timer eller gerne natten over.

3: Buttersauce – Hak løg og hvidløg fint. Halver chilien, fjern frøene og hak chilien fint. Riv ingefæren.

4: Opvarm lidt af smørret i en gryde og svits løg og hvidløg heri i et par minutter, til løgene er klare. Tilsæt chili og ingefær, garam masala og spidskommen og lad det svitse i et par minutter mere.

5: Hæld fløde, bouillon, hakkede tomater og tomatpure på og lad det koge op. Tilsæt kyllingen og marinaden og lad saucen simre i ca. 20 minutter. Rør resten af smørret ud i saucen og smag til med salt og peber.

6: Tilbehør – Del blomkålen i små buketter og hak dem til blomkålsris i en blender. Overhæld derefter blomkålsrisene kort med kogende vand og dræn dem straks i en si.

Anretning – Anret butterchicken i en skål sammen med blomkålsrisen. Drys med den valgte krydderurt samt eventuelt lidt ristede, hakkede mandler.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – side 160