Dagsarkiv: februar 13, 2021

Blomkålstabbouleh

Der anvendes:

  • 300 gram blomkål
  • 100 gram tomat
  • 50 gram rødløg
  • 2 spsk. friskhakket mynte
  • 2 spsk. friskhakket persille
  • 25 gram olivenolie
  • 15 gram citronsalt
  • salt
  • peber

Hak blomkålen groft til blomkålsris i en foodprocessor og kom den i en skål. Skær tomaterne i fine tern og hak rødløget fint. Kom det i skålen med de friskhakkede urter. Bland en dressing af olivenolie og citronsaft og smag den til med salt og peber. Vend den godt rundt i blomkålstabboulehen.

Kilde: Jane Faerber – KETO – side 200

Blomkål i estragoncreme

Denne opskrift på blomkål i estragoncreme smager for det første utroligt lækkert i sig selv og for det andet er det en superfin erstatning for en god gammeldags dansk kartoffelsalat. Blomkålen er letkogt og nedkølet og vendt i den lækre dressing, der smager af bearnaise og det giver en superdejlig salat, som også er god at have med på fx picnic eller til fællesspisning.

Der anvendes: til 4 personer

  • 1 blomkål
  • 2 store spsk. cremefraiche 38%
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 god håndfuld frisk estragon, hakket
  • 1 stor tsk. dijonsennep
  • ca. 2 tsk. hvidvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Del blomkålen i små buketter.

2: Kog noget vand i en gryde og lad blomkålen koge i ca. 2 minutter. Den skal stadig have bid men ikke være helt rå.

3: Dræn blomkålen helt og lad den køle fuldstændig af i køleskab.

4: Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til.

5: Vend blomkålen i.

6: Lad den gerne trække lidt inden servering.

7: Klip gerne lidt purløg eller ekstra estragon til at drysse over inden servering.

Kilde: Madbanditten

Blomkålsris

Der anvendes:

  • 1 blomkål
  • 1 chili
  • 1 fed hvidløg (eller hvidløgspulver)
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Riv blomkål på den grove side af et rivejern.

2: Hak chili og hvidløg, og bland hvidløg, chili og revet blomkål.

3: Varm en pande op. Tilsæt olivenolie, og steg blomkålsris i ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber.

Blomkålsbrød

Blomkålsbrødene er en fin vej til at lave noget, der ligner en sandwich, hvilket kan være praktisk, når man er på farten.

Der anvendes: til 8 styk.

  • 300 gram blomkål
  • 50 gram solsikkekerner
  • 50 gram parmesanost
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. karry
  • 1-2 tsk. salt
  • 3 æg
  • 20 gram Pofiber

Fremgangsmåde:

1: Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

2: Skær blomkålen i mindre stykker og kom den i en foodprocessor sammen med solsikkekerner, parmesanost, krydderierne og salt og blend.

3: Tilsæt æggene og Pofiber og blend igen, til du har en grov men ensartet dej.

4: Sæt klatter af dejen på to bageplader med bagepapir og form den runde og flade med hænderne.

5: Bag brødene i ovnen i ca. 20 – 22 minutter, eller til de er let gyldne. Tag pladen ud og let forsigtigt på brødene med en spartel. Lad dem afkøle helt på en bagerist.

6: Opbevar dem i køleskabet med madpakkepapir imellem. De kan holde sig i ca. 4-5 dage.

Kilde: Jane Faerber – KETO – side 221

Aubergine ruller

Der anvendes:

  • 250 gram hakket oksekød
  • 2 auberginer
  • 1 dåse hakket tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 skiver tyk bacon, skåret i tern
  • 1 tsk. paprika (rosen er god)
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. salt (ikke med top)
  • 1 spsk. oregano (tørret)
  • Lidt peber
  • 1 spsk. piskefløde 38 %
  • Lidt citronsaft

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen på 180 grader. Skær auberginen ud i tynde flader stykker (brug et mandolin jern). Smør dem med olivenolie, og drys lidt salt over og bag dem i ovnen til de er blevet brunet (15-20 minutter)

2: Svits bacon og løg, som er skåret i små stykker, og kød i en stor gryde. Tilsæt alle øvrige ingredienser når kødet er brunet, og lad det stå med låg på i 15-20 minutter.

Smag eventuelt til med salt og peber.

3: Rul nu kødfyldet ind i auberginerne og varm dem i ovnen i 5 min.

Broccoli klatter

Der anvendes:

  • 1 broccoli hoved
  • 1 stort løg
  • 4 æg
  • 2 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • mandelmel (kan udelades)
  • kokosolie (til stegning)

Fremgangsmåde:

1: Skær den tykke stængel af broccolien. på et groft rivejern rives broccoli ned i en skål (eller nemmer brug en foodprocessor). Hak løget fint og hæld det ned i skålen til broccolien.

2: Tilsæt æg, presset hvidløg, salt, peber og mandelmel efter behov. Rør godt rundt skålen så det hele er blandet godt.

3: Smelt en stor klat kokosolie på en slip let pande, og sæt klatter af broccoli massen med en spiseske. De skal steges 2-5 minutter på hver side.