Månedsarkiv: marts 2021

CREMET KÅLMOS

Der anvendes: til 4 portioner

  • 1 blomkålshoved
  • 1 helt broccoli
  • 0,5 potte frisk persille
  • 1-2 dl. creme fraiche
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Del blomkål og broccoli i buketter, og kog dem møre i letsaltet vand, ca. 10 – 15  minutter. Hæld vandet fra, og blend kålen med persille og creme fraiche. Smag til med salt og peber.

Kilde: Klara Desser: De bedste LCHF opskrifter

VINTERENS BEDSTE RÅKOST

Der anvendes:

  • 3 middelstore gulerødder
  • 1 æble
  • 0,75 dl. finthakket hvidkål
  • saft af en appelsin

Fremgangsmåde:

1: Gulerødderne rives forholdsvis fint, æblet rives lidt grovere. Hvidkålen hakkes fint. Bland det hele sammen og hæld straks appelsinsaften over.

Tip: Denne råkost salat kan tilsættes rosiner og drysses med hakkede nødder. En mindre del af gulerødderne kan erstattes af andre rødder.

WALDORFSALAT

Der anvendes: til ca. 6 personer

  • 3,5 dl creme fraiche 18 % eller creme fraiche 38 %
  • 1 spsk. sukker
  • 0,25 tsk. groft salt
  • 4 stilke bladselleri (ca. 275 gram)
  • 300 gram grønne vindruer
  • 2 æbler, fx granny smith (ca. 300 gram)
  • 50 gram valnøddekerner

Pynt:

  • Bladselleriblade
  • valnøddekerner
  • vindruer

Fremgangsmåde:

1: Smag creme fraiche til med sukker og salt. Rens bladselleristilkene og skær dem på tværs i tynde strimler. Halver vindruerne og fjern kernerne. Skær æblerne i tern. Tag lidt valnøddekerner fra til pynt. Hak resten groft. Bland fyldet i dressingen. Lad salaten stå koldt i mindst 30 minutter. Anret og pynt salaten.

Tip: Dressingen kan fx tilberedes af lige dele creme fraiche 18 % og creme fraiche 38 %. Waldorfsalaten kan serveres til fx vildtretter, kødretter, eller farseret fjerkræ.

TOMATSALAT

Der anvendes: Til 4 personer

  • 6-8 fuldmodne tomater
  • 1 skalotteløg
  • 2 spsk. fintklippet purløg
  • olie-eddike dressing

Fremgangsmåde:

1: Skyl tomaterne. Skær dem i skiver og læg dem i et halvdybt fad. Drys lidt salt over.

2: Hak løget fint og fordel det på tomatskiverne. Drys med purløg.

3: Hæld dressing over og stil salaten køligt, til den skal serveres.

Variation: Lav en lage af vand, lidt eddike og sukker og hæld over tomaterne.

RØDKÅLSALAT

Der anvendes:

  • 200 gram rødkål
  • 50 gram rødløg
  • 1 tsk. flydende honning (akacie)
  • 2 spsk. cidereddike
  • 2 spsk. vindruekerneolie
  • 0,75 dl. solsikkekerner
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Rødkål og løg snittes fint. Honning, eddike, olien, salt og peber røres sammen.

2: Rødkål, løg og solsikker blandes godt. Marinaden hældes over og der røres godt rundt i salaten, så al marinaden bliver godt fordelt.

En virkelig lækker salat.

BROCCOLI SALAT

Der anvendes: til 4 personer

  • 1 broccoli
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 pakke stegt bacon (skåret i tern)
  • 2 spsk. pinjekerner eller solsikkefrø

Dressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. balsamico eddike
  • 2 spsk. vand
  • 0,5 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Steg bacon og lad det køle af på fedtsugende papir. Den friske broccoli skæres i meget små stykker og kommes i en skål sammen med finthakket rødløg, pinjekerner og rosiner.

2: Ingredienserne til dressingen blandes, rystes godt og hældes over salaten. Lige inden serveringen drysses med baconstykker.

AVOCADOSALSA

Der anvendes: til 4 personer

  • 3 modne avocadoer
  • 3 store modne tomater
  • 1 mango
  • 1 stort salatløg
  • 1 grøn chili
  • 2 fed hvidløg
  • saft af 1 limefrugt
  • 6 dråber tabasco
  • 1 håndfuld korianderblade
  • salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

1: Avocadosalsa: Halver avocadoerne, fjern stenen og skær kødet i mindre tern. Skær tomaterne i små terne og knug dem fri for væske. Skræl mangoen, fjern stenen og skær kødet i små tern. Hak salatløget fint. Flæk chilien på langs, fjern frøene med en kniv og hak chilikødet meget fint. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

PARISERBØF

Der anvendes: til 4 personer

  • 4 store skiver sandwichbrød
  • 300 – 400 gram hakket oksekød (god kvalitet)
  • smør

Serveres fx. med:

  • rå hakkede løg
  • revet peberrod
  • hakkede syltede rødbeder
  • kapers
  • hakkede syltede agurker
  • 1 rå æggeblomme pr. portion.

Fremgangsmåde:

1: Rist brødet på panden i smør. Steg bøfferne på en pande – de må ikke være for gennemstegte, men skal være rosa.

2: Anret på portionstallerkener. Læg en bøf oven på en skive franskbrød, og server derpå med alt det forskellige tilbehør, alt efter hvad man kan lide.

3: Variation: Brødet smøres med smør, herover kommen enten lidt sennep eller tomatketchup. Derefter smøres det hakkede kød ret fast på brødet. Krydres med salt og peber og sættes derefter midt i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter. Server med alt tilbehøret.

DJAKARTASALAT

Der anvendes:

  • 1,5 dl ris (kogte)
  • ca. 200 – 300 gram kogt kyllingekød, skåret i små tern
  • 2 peberfrugter, skåret i små stykker eller tern
  • 2 bananer

Rør en dressing af:

  • 2 dl yoghurt
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. tomatketchup
  • 1 spsk. karry
  • 0,75 tsk. ingefær
  • salt, peber og cayennepeber

Fremgangsmåde:

1: Kom kød, ris og peberfrugter i dressingen. Skær 2 bananer i skiver og kom dem i til sidst. Salaten skal trække ca. 1 time inden serveringen.