Månedsarkiv: februar 2021

Cheesburgerfad

Cheeseburgerfad er nem og lækker hverdagsmad, med den gode smag af burger. Spis den med en sprød salat og gem halvdelen til i morgen.

Der anvendes til 4 personer.

CHEESEBURGERFAD

  • 400 gram hakket oksekød
  • 70 gram bacon skåret i tern
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 lille løg i skiver
  • 1 tsk. worchestershiresauce (kan udelades)
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 3 æg
  • 60 gram fløde
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 70 gram revet ost, fx cheddar
  • 1 spsk. smør eller kokosolie til stegning

Tilbehør af:

  • 150 gram cherrytomater
  • 300 gram agurk
  • 300 gram hovedsalat
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde: CHEESEBURGERFAD

1: Steg baconen sprød på en pande og læg til side i et øjeblik.

2: Svits hvidløg og kom kødet på og brun det godt af, kom worchestershiresauce på. Tilsæt løget og lad det svitse med i et par minutter.

3: Pisk fløde, æg, tomatpuré, salt og peber sammen.

4: Fordel kød, løg og bacon i et smurt ovnfast fad. Hæld æggemassen over og drys med revet ost. Opvarm ovnen til 200 grader og bag i ca. 20 minutter, til osten er gylden og æggemassen er fast.

Fremgangsmåde: TILBEHØR

1: Halver tomaterne.

2: Skær agurken i tern.

3: Skær eller bræk salaten groft.

Server salaten med citronsaft og olivenolie til cheeseburgerfadet.

Kilde: Jane Faber

Cochinita Pibil

(Langtidsstegt svinekød med anchiote)

Retten her er en delikatesse med pulled pork fra Yucatan. I Mexico tilberedes retten i bananblade, men du kan roligt benytte en tætsluttende gryde. Det møre velkrydrede kød serveres altid tacostyle i majstortillas med habanerosalsa og syltede rødløg.

Der anvendes: til 6 personer

1 kg afpudset nakkekam eller svinebov

Marinade af:

  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. limesaft
  • 75 gram anchlote pasta
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. salt

Til Majstortillas (ca. 30 styk på 10-12 cm)

  • 300 gram masa harina
  • 0,75 tsk. fint salt
  • ca. 4 dl vand (kog koldt vand op og lad det køle af i 5 minutter)
  • 1,5 spsk. olie – gerne avocadoolie eller mandelolie.

Habanerosalsa af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1,5 spsk. tørret chiliflager
  • 1-2 habanero chili, ristede
  • 50 gram løg, ristede
  • 2 fed hvidløg, ristede
  • 25 gram blommetomater, ristede
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. limesaft
  • 0,75 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1: Skær kødet i ca. 5×5  cm tern. Pisk marinaden sammen, og hæld den over kødet. Lad det marinere 4-12 timer i køleskabet. Kom kød og marinade i en gryde med tætsluttende låg, der kan tåle ovnvarme. Stil gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 4 timer. Tag låget af den sidste times tid, og skru op for varmen til 175 grader. Vend rundt i kødet nogle gange under den sidste times stegning. Kødet skal være så mørt, at det nærmest falder fra hinanden.

2: Træk kødet fra hinanden med et par gafler. Du kan gøre dette direkte ned i gryden, eller tag ternene op af den dannede sauce og læg dem på et skærebræt. Kom det delte kød tilbage i saucen, og varm det hele godt igennem inden servering. I starten virker det som om, der er meget sauce, men det delte kød suger det til sig.

3: TACOSTYLE: Fyld kødet i varmede tortillas, gerne 10-12 cm hjemmebagte majstortillas sammen med habanerosalsa og syltede rødløg.

4: Majstortillas – Kom masa harina og salt i en skål. Tilsæt olie og det varme vand lidt ad gangen. Dejen skal kunne æltes i skålen uden at klistre. Ælt dejen i skålen 3-4 minutter. Du kan også røre dejen i en røremaskine med dejkrog. Lad dejen køre 3-4 minutter. Dæk dejen med plastfilm, og lad den hvile i 20 minutter. Form en kugle på størrelse med en stor valnød. Læg den på et stykke plast i tortillapressen, læg plast over. Pres til en diameter på 10-12 cm. De skal være 1-2 mm tykke. Bag tortillas på en varm støbejerns pande. Der skal være små mørke pletter på før de er færdige.

5: Habanerosalsa – Varm olien op på en pande, kom den tørrede chili i, og svits den ca. 10 sekunder. Hæld den varme olie op i en kop til afkøling. Skær stilken af habaneroerne, og fjern eventuelt kernerne.

Kom alle ingredienser i en blender og mix det jævnt. Smag til med salt.

Kilde: Bente Nissen Lundsgaard – Smagen af moderne Mexico

Chaffler med skinke og ost

Der anvendes:

  • 1 chaffel (vaffel)
  • 40 gram skinke
  • 40 gram ost, fx emmentaler
  • 30 gram salat
  • 3-4 skiver tomat (60 gram)
  • lidt friske urter, fx. oregano, basilikum eller lucernespirer

Sennepsdressing af

  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 lille tsk. dijonsennep

Chaffler af: (til 6 styk)

  • 4 æg
  • 140 gram revet ost, fx cheddar
  • salt (lidt)

Fremgangsmåde: Chaffler)

1: Opvarm vaffeljernet

2: Pisk æggene sammen og rør den revne ost ud heri sammen med lidt salt.

3: Kom dejen i et vaffeljern og bag chafflerne i ca. 4-5 minutter, til de er gennemstegt. Gentag, til der ikke er mere dej.

Fremgangsmåde:

1: Lun chafflen på brødristeren eller i ovnen

2: Sennepsdressing – Rør ingredienserne sammen.

3: Smør sennepsdressing ud på en chaffel og fordel skinke, ost, salat og tomater ovenpå sammen med urter og lucernespirer. Server som en åben sandwich

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 77

Chaffler med bacon, brie og avocado

Der anvendes: til 1 person

  • 1 chaffel
  • 50 gram avokado
  • 1 tsk. limesaft
  • 50 gram bacon
  • 40 gram brie
  • salt
  • peber

Chaffler af: (til 6 styk)

  • 4 æg
  • 140 gram revet ost, fx cheddar
  • salt (lidt)

Fremgangsmåde: Chaffler)

1: Opvarm vaffeljernet

2: Pisk æggene sammen og rør den revne ost ud heri sammen med lidt salt.

3: Kom dejen i et vaffeljern og bag chafflerne i ca. 4-5 minutter, til de er gennemstegt. Gentag, til der ikke er mere dej.

Fremgangsmåde:

1: Lun chafflen på en brødrister eller i ovnen.

2: Mos avokado med limesaft, salt og peber.

3: Steg bacon sprødt på panden og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle

4: Skær brie i skiver.

5: Smør avokadomosen på chafflen og fordel brie og bacon ovenpå. Put lidt brøndkarse i og server som en åben sandwich.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 77

Chaffler (vafler)

Vafler – der er nemme at bruge til en hurtig sandwich

Der anvendes: til 6 styk

  • 4 æg
  • 140 gram revet ost, fx cheddar
  • salt (lidt)

Fremgangsmåde:

1: Opvarm vaffeljernet

2: Pisk æggene sammen og rør den revne ost ud heri sammen med lidt salt.

3: Kom dejen i et vaffeljern og bag chafflerne i ca. 4-5 minutter, til de er gennemstegt. Gentag, til der ikke er mere dej.

Bliver chaflerne ikke spist, kan du opbevarer dem i køleskabet eller fryseren.

Kilde: Jane Faerber – KETO på 4 uger – Side 74

Bønnemos af sorte bønner

Der anvendes:

  • 250 gram sorte bønner (tørret)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 hvidt salatløg
  • salt
  • 0,5 mellemstærk chili
  • Madolie (til stegning af løg og chili)

Fremgangsmåde:

1: Skyld bønnerne under rendende vand, og sæt dem i blød i rigeligt koldt vand natten over (skal stå mindst 10 – 12 timer)

2: Hæld vandet fra bønnerne, og skyl endnu engang bønnerne under koldt vand. Hæld bønnerne over i en gryde, og tilsæt hvidløg og vand så det lige dækker bønnerne. Kog bønnerne i ca. 1 time ved svag varme – og under låg. Hold øje med om vandet koger væk – er der for lidt vand tilsættes lidt ekstra.

3: Salatløg og chili hakkes fint, og svitses i lidt olie på panden.

4: Hæld det hele i en blender, og kør blenderen, så bønnerne bliver til en glat mos.

5: Hæld bønnemosen tilbage i gryden, og lad bønnemosen koge ved meget svag varme til den har en passende konsistens.

Bøf Lindstrøm

Der anvendes: til 3 – 4 personer

  • 400 gram hakket oksekød
  • ca. 2 dl vand
  • 2 æg
  • 3 spsk. finhakket løg
  • 4 spsk. syltede rødbeder i små tern
  • 3 spsk. kapers
  • 0,5 tsk. salt og 0,5 tsk. peber
  • Smør til stegning
  • lidt bouillon

Fremgangsmåde: Tilberedningstid, ca. 30 minutter

1: Kødet røres lindt med vand og æg, hvorefter alle de øvrige ingredienser blandes i. Form denne fars til nogle forholdsvis små men temmelig høje bøffer, som steges 3 – 4 minutter på hver side for kraftig varme.

2: Hold bøfferne varme, mens panden koges af med lidt bouillon.

Som tilbehør, serveres kogte kartofler eller kartoffelmos og en grøn salat.

Broccoli vafler med avocado

De fleste forbinder nok vafler med dessert, men hvis du lader hovedingrediensen i vaflerne være broccoli, så har du både en sund og mættende vaffel, der passer perfekt til både morgenmad eller som forret, hvis man eksempelvis serverer den med laks eller rejer.

Der anvendes:

  • 1 broccoli
  • 5 æg
  • 1 spsk. Kokosfibermel
  • 1 spsk. Chiafrø
  • 1 knivspids salt

Desuden anvendes:

  • 2 avocadoer
  • 50 gram rucola salat
  • Knuste chiliflager
  • Chiakarse eller almindelig karse

Fremgangsmåde:

1: Skyl broccolien grundigt, og skær den i buketter og skær stokken i mindre stykker. Kom broccolien (inkl. Stokken) i en foodprocessor, og blend det hele fint.

2: Rør æg og de øvrige ingredienser til ”dejen” sammen med broccolien, lg lad dejen hvile 10 minutter.

3: Varm vaffeljernet op, og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagte.

4: Skyl og slyng rucolaen. Halver avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Top vaflerne med rucola og avocado og drys med chiliflager og chiakarse.

Server eventuelt med rejer eller laks.

Tip: Chiakarsen er lavet af chiafrø efter samme fremgangsmåde som almindelig karse.

Boller i karry med grøntsagsris

Der anvendes: til 4 personer

KØDBOLLER AF

  • 500 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 lille løg, finthakket
  • evt. 2 tsk. loppefrøskaller eller Pofiber
  • salt
  • peber
  • grøntsagsbouillon til kogning

KARRYSOVS

  • 1 løg, finthakket
  • 50 gram æble, skrællet og fintrevet
  • 1 god spsk. karrypulver
  • 3-4 dl kogefond
  • 3 dl piskefløde
  • 50 gram flødeost naturel
  • godt med salt
  • 10 gram smør til stegning

TILBEHØR

  • 600 gram blomkål revet til ‘ris’ (eller blandet halvt blomkål, halvt broccoli)

Fremgangsmåde:

KØDBOLLER

1: Rør ingredienserne til farsen sammen og form kødbollerne i den ønskede størrelse.

2: Opvarm bouillon til kogepunktet i en suppegryde og kog kødbollerne heri i ca. 7-8 minutter. Fisk kødbollerne op med en hulsi og sæt dem

til side.

KARRYSOVS

1: Opvarm smør i bunden af en sauterpande eller gryde og sauter løg, æble og karrypulver heri. Hæld kogefond, fløde og salt i og kog op. Skru ned og lad simre, så sovsen tykner.

2: Rør flødeosten ud i, så sovsen bliver endnu mere cremet. Smag til med salt.

3: Når sovsen har den rette smag, hælder du kødbollerne herover og lader dem varme godt igennem.

Overhæld grøntsagsrisene med kogende vand og dræn straks vandet fra. Server grøntsagsrisene til boller i karry.

BLT-salat med kylling

Den klassiske BLT (Bacon-Lettuce-Tomato) får her selskab af en rest kylling og en frisk oliedressing, og på den måde har vi en dejlig, velsmagende og mættende salat.

Der anvendes: til 1 person

  • 100 gram kylling, tilberedt
  • 70 gram bacon
  • 100 gram grøn salat
  • 2 tomater (150 gram)

Dressing af:

  • 15 gram olivenolie
  • 10 gram citronsalt
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær kyllingekødet i tern. Steg bacon sprødt på en tør pande og læg det herefter på fedtsugende papir.

2: Skyl og snit salaten og kom den i en serveringsskål. Skær tomaterne i tern og kom også dem i skålen.

3: Anret bacon og kylling ovenpå.

4: Dressing – Rør dressingen af olivenolie og citronsaft og smag den til med salt og peber. Kom den over salaten inden servering.

Kilde: Jane Faerber – KETO – side 112